Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2015

Fredag den 23. oktober 2015 kl. 19:30 Trine Rehling og Randers Ensemblet


Der står musik for kammerorkester og harpe på programmet når Randers Ensembelet og harpehisten Trine Rehling spiller på Holstebro Kunstmuseum

Harpens eksotiske univers af klange fylder Holstebro Kunstmuseum, når Randers Kammerorkester står på scenen sammen med harpenisten Tine Rehling. En række franske, engelske og danske værker præsenterer hele harpens potentiale fra det farverige og glitrende over det graciøse og elegante til det kraftfulde og dynamiske. Musikken er af Maurice Ravel, Claude Debussy, Ralph Vaughan Williams, Arnold Bax, Darius Milhaud og Bent Sørensen.

Aftenens solist er harpenisten Trine Rehling. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og på Indiana University i USA. Hun har været ansat som harpenist ved Århus Symfoniorkester, men har siden 2001 arbejdet som freelance-musiker, men en lang række koncerter i Europa, USA og Kina. 

Randers Kammerorkester er Danmarks eneste permanente professionelle kammerorkester. Orkestret blev grundlagt i 1945, og er et musikalsk kraftcenter i det randrusianske musik- og koncertliv. Orkestret spiller hvert år omkring 110 koncerter, der tæller orkester- og kammerkoncerter, slotskoncerter, skolekoncerter, børnekoncerter og operaforestillinger i Randers og det øvrige Danmark.

Tine Rehling og Randers Kammerorkester spiller bl.a. Debussys "Danse sacrée et profane” - himmelske og jordiske danse - der fokuserer på kontrasten mellem det livlige og jordiske i valsetakt i forhold til en mere højtidelig og overjordisk musikalsk stemning. Programmet indeholder også en Nonet af den engelske Arnold Bax, der har ladet sig inspirere af den grønne ø Irland både i form af øens landskabelige skønhed, bylivet i Dublin og den irske folkemusik, hvor harpen har en særlig hovedrolle.
 
Det bliver en aften, hvor i alt 15 musikere fra Randers Kammerorkester i mange forskellige og spændende sammenhænge spiller op sammen med Tine Rehling, og hvor der kan høres både kendte og mindre kendte og nyere musikstykker. Et sandt festfyrværkeri af en koncert.
 
Program: 

Maurice Ravel: Introduktion og Allegro for harpe, fløjte, klarinet og strygekvartet (1905)

Bent Sørensen: Dolorosamente for soloharpe (2014)
 
Ralph Vaughan Williams: Phantasy Quintet for strygere (1912)

PAUSE

Darius Milhaud: La cheminée du roi René (1939) 
 
Claude Debussy: Danses sacrée et profane for harpe og strygere (1904) 
 
Arnold Bax: Nonet for fløjte, obo, klarinet, harpe og strygere (1930)

Koncerten er arrangeret af Nordvestjysk Musikkreds.
 
Tilbage