Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2015

21. november 2015 kl. 13:30 Tegneeftermiddag for børn og voksne


Tegning er kunsten grunddisciplin. Alle store kunstnere fra Leonardo da Vinci over Rembrandt og van Gogh til Picasso har tegnet. Derfor arrangerer museet en tegneeftermiddag for hele familien.

’At tegne er at se’ var der engang en populær tegnebog, der hed. Det er noget kunstformidler Peter Haarby kan skrive under på. Derfor inviterer han børn og voksne, og dem der kan tegne og bestemt også dem der ikke mener de kan tegne, og alle andre til to timers intensivt tegneworkshop, med masser af tegneøvelser og iagttagelsestegning. 
 
’Det er vigtigt at lære at tegne’ siger Peter Haarby. ’Selvfølgelig hvis man vil være kunstner. Men det er også et vigtigt sprog at kunne for alle, fordi man gennem tegning lærer, at tingene kan ses på mange måder. Og fordi man styrker sin opmærksomhed og koncentration’. 
 
Eftermiddagen starter med, at deltagerne skal tegne efter én af de skulpturer, der er udstillet på museet i forbindelse med ’Martsudstillingen’. Derefter vil Peter Haarby sætte deltagerne til at lave forskellige opgaver og øvelser. ’Vi skal bl.a. arbejde med at finde ud af hvad en blyant kan, og med at tegne helt enkel figurer. Og så skal vi forsøge at tegne på tid’. 
 
Når eftermiddagen er slut, skal deltagerne igen tegne den skulptur, som tegneeftermiddagen startede med. Så bliver det spændende at se, om det er sket noget i løbet af eftermiddagen. Og endelig viser Peter Haarby nogle af de tegninger, der er udstillet på museet.  
 
Holstebro Kunstmuseums aktivitetseftermiddage formidler kunst på en ny måde ved at kombinere omvisningen med praktiske afprøvning af kunstneriske teknikker. Museet stiller papir, blyanter, farvekridt og andre materialer til rådighed. Men man er velkommen til også at medbringe sine egne materialer. Materialer og deltagelse er gratis, men der betales normal entre til museet. Børn skal være minimum 8 år for at deltage. 
 
 
Tilbage