Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2016

 

26. november kl. 14 Kulturmodel Holstebro - Updated

 
I 50 år har Holstebro været et mønstereksempel på, hvordan satsning på kultur kan påvirke en by og et område positivt. Men hvordan sikrer man, at Holstebro også i fremtiden er en by, hvor kulturen lever og skaber udvikling for byen og byens borgere?
 
Det har historiefortæller Ingrid Hvass og billedkunstner Sophie Hjerl – kunstnerne bag Holstebro Kunstmuseums aktuelle udstilling VÆREN VÆRKET VERDEN – sat sig for at udforske. De inviterer nu en række af byens unge og nye kulturaktører til at komme med deres bud på, i hvilken retning de synes, Holstebro skal bevæge sig. Det sker lørdag den 25. november kl. 14, hvor også alle Holstebroere er inviteret til fremtidspanel på Holstebro Kunstmuseum.
 
Udstillingen VÆREN VÆRKET VERDEN kigger tilbage på de 50 år, der er gået, siden kulturmodel Holstebro blev skabt. Det sker bl.a. gennem Holstebroernes egne fortællinger om, hvad Maren, Odin Teatret, Kunstmuseet og Musikteatret har betydet i borgernes hverdag. Men udstillingen vil også forsøge at gribe fremtiden og opsætte de visioner, der skal forme kulturby Holstebro de næste 50 år.  
 
Fremtidspanelet indledes med, at borgmester H.C. Østerby fremlægger Holstebro Kommunes visioner og strategier for fremtidens Holstebro. Derefter svarer H.C. Østerby på spørgsmål fra de unge kulturaktører.  
 
I forlængelse af Isbjørneballet opført af Niels Kristian Brinth, oplæsning ved Forfatterlinjen og dans ved elever fra Balletskolen fremlægger de unge kulturaktører deres visioner. Panelet består af Per Kap Bech Jensen (Odin Teatret), Charlotte Linvald (kulturkonsulent i Holstebro Kommune), Pierangelo Pompa (Altamira Studio Teater), Malte Tellerup (forfatter), Anna Bak (billedkunstner og kurator på Huset for Kunst & Design), Victor Tambo (Subhuset) samt Ellen Østervig Nielsen (musiker og sanger). Debatten styres af Søren Taaning, Dansk Talentakademi. 
 
Efter at de unge har haft ordet og et kunstnerisk indslag ved Kunstpartiet (Giuseppe L. Bonifati, Linda Sugataghy og Alberto M. Guinaldo) inviteres publikum til at deltage i dialogen. Arrangementet slutter med festligt samvær og forhåbentlig en masse snak om fremtidens Holstebro. 
 
Fakta
Hvad: Kulturby Holstebro updated! Paneldebat om Kulturby Holstebro 2016-2066 og kunstneriske indslag.
Hvornår: Lørdag den 26. november 2016 kl. 14. 
Hvor:   Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro. Fri entré.
 
Kontakt:   Museumsinspektør Anders Gaardboe Jensen; agj@holstebrokunstmuseum.dk; 9742  4518 
                eller historiefortæller Ingrid Hvass; ingrid@ingridhvass.dk  
 
 
Tilbage