Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2017

 

21. juni 2017 kl. 14 Sommeromvisning
Q* og Legumes

Kom med kunstformidler Peter Haarby, der viser om i museets to udstillingen 'Q* Flydende Køn' med fotografier af Lærke Posselt og 'Marie Lund Solo' med billedhuggeren Marie Lund. 

Sommeren er over os. Og som et særligt tilbud til byens turister og museets gæster arrangerer Holstebro Kunstmuseum en række sommeromvisninger, hvor museets kunstformidler Peter Haarby vil fortælle om museets to aktuelle omvisninger ’Q* Flydende Køn – Lærke Posselt’ og ’Marie Lund – Legumes’. Første omvisning finder sted onsdag den 21. juni kl. 14. 

Queer
Det er to meget forskellige udstillinger, som kunstformidler Peter Haarby vil fortælle om. Fotografen Lærke Posselt har gennem de seneste tre år opsøgt unge, der definerer sig som Queer. Unge, der ikke accepterer at blive puttet i faste kasser på grund af deres biologiske køn, men som eksperimenterer med kønnet, og den identitet, der knytter sig til kønnet. 
 
Forestillinger om køn konfronteres i Lærke Posselts fotografier
Det er der kommet en række stærke fotografier ud af, hvor Lærke Posselt helt bogstaveligt formår at stille os ansigt til ansigt med de portrætterede, og hvor vi indfanges af det ubestemmelige i den portrætteredes udseende, og derigennem konfronteres med og får udfordret vores egne forestillinger om kønnet som fundamentalt og afgørende for vores forståelse af os selv og andre som mennesker. 

Hvad er skulptur?
Der er noget helt andet på færde i billedhuggerne Marie Lunds udstilling Legumes. Her handler det skulpturens grundlæggende væsen: hvad er en skulptur? Hvad er form? Og hvilken betydning har materialet for skulpturen? 

Abstrakt og alligevel ikke
Umiddelbart ser værkerne ud som abstrakte genstande i rummet. Men kigger man nøjere efter efter opdager man, at værkerne har mange referencer til naturen og mennesket. Udstillingens titel Legumes er engelsk for bælgfrugter. Og værkerne minder om bælge, skaller eller muslinger, der er forstørret op til kropsstørrelse. Derved kommer de til at minde om skjolde eller hylstre.
 
Gådefulde skulpturer
Marie Lunds værker er gådefulde. De er både tømt for liv og samtidigt vidner de om levet liv. De har tydelige træk tilfælles med klassiske, arkaiske skulpturer, men refererer samtidigt til vor tids tingskultur. Og endeligt handler de om skulpturelle grundproblematikker som afvekslingen mellem konkavt og konvekst, støbning og bearbejdning, tyngde og lethed, abstraktion og figuration mm.  
 
Omvisningen den 20. juni er den første i en række på i alt fem, der afvikles sommeren over. Det er gratis at deltage i omvisningen men der betales normal entre til udstillingen. 
 
Det er gratis at deltage i selve omvisningen, men der betales normal entre til museet. 

 

Tilbage