Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 42)      lukket
Lørdag den 26. oktober     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2019

 

4. juni 2019 kl. 17 & 18 Kunstbulancen på besøg

Den lyserøde Kunstbulance besøger Holstebro Kunstmuseum, og inviterer publikum indenfor til performancen 'EVA H'.  Det hele sker som del af kulturfestivalen 'Genopdag'. 
 
Det meste af foråret har Jeppe – tidligere borgmesterkandidat i Holstebro – turneret Midtjylland tyndt i sin lyserøde Kunstbulance med projektet ’Kunst på opkald’. Formålet har været at genopdage de muligheder, som kunst kan have til at påvirke sundhed og til at nå ud til en større del af samfundet. 
 
I dag er Kunstbulancen rykket ud til Holstebro Kunstmuseum, hvor Kunstpartiet inviterer publikum inden for til performancen ’Eva H’ kl. 17 og 18. Det er gratis at deltage, men da der er et begrænset antal pladser, skal man reservere plads via kunstpartiet@gmail.com. 
 
Siden februar har ’Kunstbulancen’ rykket ud til 7 byer i Region Midtjylland med performances, aktioner og workshops på gader, i skoler, på kontorer, teatre, museer – og meget, meget mere. Ombord på Kunstbulancen er blandt andre den internationale danser og praktiserende læge Kata Juhasz og fælles for aktiviteterne er, at de alle vil udfordre kvaliteten af personlige relationer.
 
Kunstpartiet skriver bl.a. på deres hjemmesiden: ’Vi tror, at der på det seneste har været en spirende forståelse af den potentielle indvirkning, som KUNST har på SUNDHED. Kunst kan bruges på mange måder i sundhedssystemet – ikke kun som en terapeutisk aktivitet for både patienter og personalet, men også som en støtte i forebyggelse af medicinske problemer. Muligvis ikke som en erstatning for klassiske medicinske metoder, men kunst som alternativ medicin og behandling har vist sig at kunne forbedre tilstanden for mennesker med psykiske helbredsproblemer’.
 
Læs mere om ’Kunst på opkald’ på Kunstpartiets hjemmeside.
 
Arrangementet er del af kulturfestivalen Genopdag, der er arrangeret at Europæisk Kulturregion og løber fra den 1. - 16. juni. Se mere på www.genopdag.dk
 
Tilbage