Åbningstider

1. april - 30. juni
Tirsdag - fredag
12-16
Weekend 11-17
Mandag (ikke helligdage) Lukket
   

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2020

 

8. januar 2020 kl. 19:30 ARTIST TALK - aflyst

Artist talk'en med Kirsten Astrup og Maria Bordorff - kunstneren bag 'Troe og Agtsom/Urolige Hjerter' - den 8.1. kl. 19:30 er aflyst. I stedet viser museumsinspektør Teresa Østergaard Petersen om i udstillingen. 

For få år siden var Post Danmark og DSB agtværdige og velrenommerede statslige institutioner. Symboler på velfærdsstaten Danmark. Men det er som om, det billede ikke helt holder i dag. Hvad er der sket? Er disse to statsinstitutioners krise et billede på afviklingen af velfærdsstaten? Og på det nationale fællesskabs opløsning?   
 
Det er spørgsmål, som Kirsten Astrup (f. 1983) og Maria Bordorff stiller i de to filmkabareter 'Troe og Agtsom' (2017) og 'Urolige hjerte' (2018), som man kan se på Holstebro Kunstmuseum frem til den 26. januar 2020. 
 
'Troe og Agtsom' foregår i den nu solgte og nedrevne Centralpostbygning i København. Her følger vi postens medarbejdere i deres rutinemæssige, højdramatiske og indimellem intrigante gøren og laden, der bliver et billede på arbejdsmarkedet, den hidsige privatisering og forhandlinger af kønsidentitet. Og et Post Danmark på sammenbruddets rand. 
 
'Urolige hjerte' blander fortid, nutid og fremtid i ni tableauer om DSB. Her optræder professionelle skuespillere og amatører som grådige ejendomsspekulanter, dragperformere, togpassagerer, jernbanearbejdere – og som dronning. Én af filmens sange har omkvædet ”Liv, ære og velfærd”. Det var engang en fast vending i dansk arbejdsret, der betød, at man som lønmodtager havde ret – og sågar pligt – til at nedlægge arbejdet, hvis man var truet på sit liv, sin ære eller sin velfærd. I dag er formuleringen ændret til ”Sikkerhed og sundhed”. En ændring, der siger noget om en arbejdskultur og et menneskesyn, der har skiftet spor. 
 
I de to film tager Kirsten Astrup og Maria Bordorff livtag med de helt store fortællinger om nationens sammenhængskraft og visionerne for vores fælles fremtid. De bruger det folkekære og genkendelige. Men serverer det i et tvetydigt æstetisk univers, som har politisk spørgelyst, solidaritet og en masse på hjerte.     
 
Ved aftenens Artist Talk fortæller Kirsten Astrup og Maria Bordorff bl.a. om det omfattende researcharbejde.der har ligget til grund for de to filmkabaretter. Og som præsenteres på udstillingen i form af bl.a. filmenes rekvisitter, VHS-optagelser fra togstewardessernes revyer, fotografier, diskokugler, en togulykke samt en lang række arkivalier.


 
Tilbage