Tir-fre: kl. 12-16 Weekend og helligdage: kl. 11-17 Mandage: lukket |
|
Åbent mandag i uge 7 og 42 |
Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk
2021Den 16. - 24. oktober 2021 Efterårsferie for børn - Skulpturværksted
Praktisk information Husk at Holstebro Kunstmuseum har fri entré for børn og unge under 26 år. Foto: Thomas Jensen, Bubble Endeløse Paris
Paris sans fin betyder endeløse Paris på fransk. Alberto Giacometti (1901-66) var dygtig til at lave både skulpturer, at male og at tegne. Idéen til det grafiske hovedværk Paris sans fin fik han i Paris, hvor han boede og havde sit atelier. Giacometti elskede Paris, og derfor lavede han 150 litografier som viser hverdagen, gaderne menneskene i byen.
Med inspiration i kunstneren Alberto Giacomettis litografier skal vi lave skulpturer i ostevoks. Måske kan vi ende med, sammen at lave en hel by af mennesker og detaljer fra Paris gader.
Tilbage
Fra litografi til skulptur
Litografier er en form for grafiske tryk – i udstillingen kan du se Giacomettis skitsetegninger, der er lavet med farvekridt. Giacometti ville indfange byens hastighed og rytme i hurtige skitser. I modsætning til størstedelen af hans kunstværker, som skabes langsomt i atelieret, lavede Giacometti flere af motiverne i Paris sans fin imens han bevægede sig rundt i byens gader.
Giacomettis skulpturer er ofte tynde og høje, med lange arme og ben. De ligner lange skygger, som kastes hen over gader og huse i Paris. Vi kan sagtnes se, at de er mennesker, men de er også lidt abstrakte. Det vil sige, at de ikke ligner mennesker, sådan som vi ser ud på et fotografi eller på et naturalistisk maleri. Nogle gange har de meget små hoveder og kæmpestore fødder. På hans skitser og litografier ser de næsten helt gennemsigtige ud. Når han modellerer eller tegner menneskekroppen, er den tit midt i en bevægelse – måske er den foroverbøjet, i løb eller gang, nærmest dansende. Andre gange har han fod lover skulpturer hvor kroppen står helt ret, men armene ned langs siden. Se bare Kvinde på Kærre som står her i Holstebro.
Giacomettis litografier viser Paris i bevægelse; Byens liv indfanget i hurtige skitser. Når du laver din osevoksskulptur, kan du arbejde videre med figurernes bevægelse i tredimensional version.
|
||