Åbningstider

1. - 30. september  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend kl. 11-17
Mandag     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2011

Jonatan Meese: ”Das Bildnis des Dr. Fu Manchu im Namen der Ordensburg Commodyssys” 2004. Foto:Courtesy Contemporary Fine Arts, Berlin. Foto: Jochen Littkemann ©.  Jonatan Meese: ”Das Bildnis des Dr. Fu Manchu im Namen der Ordensburg Commodyssys” 2004. Foto:Courtesy Contemporary Fine Arts, Berlin. Foto: Jochen Littkemann ©.

Jonathan Meese til Holstebro


Download pressebillede i høj opløsning her

Se billedet i stor udgave her

På Christies Auktioner i London har Holstebro Kunstmuseum erhvervet et betydeligt værk af den tyske kunstner Jonathan Meese.

Indkøbet har kun været muligt ved en generøs donation fra Lilian & P.T. Nielsens Fond. Det nyerhvervede maleri har titlen ”Das Bildnis des Dr. Fu Manchu im Namen der Ordensburg Commodyssys” 2004, og måler 210 x 393 cm. Det er et hovedværk i kunstnerens produktion. Værket blev indkøbt på Christies Auktion i London d. 17. februar 2011.

Jonathan Meese, født 1970, er kendt for sin voldsomme ekspressivitet, der ofte folder sig ud over et stort format, og som vidner om den næsten overmenneskelige energi, han lægger i sine værker.

Jonathan Meeses malerier befolkes af figurer og symboler fra både den tyske fortid og fra populærkulturen blandet med abstrakte penselstrøg. Hertil kommer collageelementer og tekstcitater. I det nyerhvervede maleri er rødt og sort fremherskende farver. Den højre side af maleriet er domineret af en militærisk udseende person – midten og venstre side er fyldt med hentydninger til død, krig og kaos. ”Et alvorsfuldt og kunstnerisk stærkt billede om begivenheder i det 20. århundrede, der ikke må gå i glemmebogen”, udtaler museets direktør Folke Kjems.

I Danmark er Jonathan Meese særligt kendt for sit arbejdsfællesskab med den i dag internationalt anerkendte dansk-israelske kunstner Tal R (f. 1967) omkring totalinstallationen ”Mor” i X-rummet på Statens Museum for Kunst i 2005.

Jonathan Meese og Tal R er fælles om et udtalt intuitivt, eksperimenterende udtryk. Kendetegnende er desuden begges næsten umættelige appetit på omgivelserne, hvorfor deres værker er fyldte med såvel personlige som almene referencer. Ikke mindst er Jonathan Meese som Tal R en markant international kunstner og endda som Tal R med en flerkulturel baggrund.

Holstebro Kunstmuseum har gennem sidste 10 år opbygget en efterhånden betydelig samling værker af Tal R. Det har derfor været et brændende ønske, at give samtidskunsten i Holstebro Kunstmuseum en internationalt dimension med netop et værk af Jonathan Meese.

Yderligere oplysninger hos museumsdirektør Folke Kjems eller museumsinspektør Jakob Vengberg Sevel på tlf. 9742 4518. Tilbage