Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2013

BILLEDBØLGE TIL HOLSTEBRO

Fra fredag den 4. oktober og måneden ud kan man se en masse bølgebilleder og -skulpturer på Holstebro Kunstmuseum. Det er billeder som børn på skoler i Midt- og Vestjylland har lavet i løbet af efteråret.
 
Børnenes billeder er parafraser eller gendigtninger over Pipaluk Lakes skulptur ”Bølge”, der er en dramatisk skildring af en bølge skabt i glas, der rejser sig lodret i rummet. Denne skulptur har børnene gendigtet i mange forskellige udgaver og former. Bl.a. har 5.a. fra Vinderup Skole lavet en surfer, der rider på Pipaluk Lakes bølge, genskabt i bølgepap.
 
Udstillingen i Holstebro er del af Billedbølgen – et projekt hvor museer og billedskoler i Midt- og Vestjylland er gået sammen om at inviterer skolerne i regionen til at skabe parafraser over kunstværker fra de deltagende museer.  
 
De øvrige billeder, som børnene har kunnet gendigte er Carl-Henning Pedersens ”Stjerneskibe” fra Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning, Jens Søndergaards ”En efterårsdag ved Vesterhavet” fra Jens Søndergaardmuseet i Ferring og Kaspar Bonnéns ”I want to be a part of you but I also want to be free” fra Museet for religiøs kunst i Lemvig. Endelig har børnene haft mulighed for at lave en parafrase over et af verdenskunstens allerstørste værker, nemlig Georges Seurats billede ”Bathers at Asnieres”, som hænger på National Gallery i London.
 
Børnenes parafraser udstilles forskellige steder i regionen. I weekenden 4.-6. oktober udstilles parafraserne over ”Bathers at Asnieres” i Mejeriet i Tarm, parafraserne over ”Stjerneskibe” udstilles på Dalgashus i Herning, mens parafraserne over ”En efterårsdag ved Vesterhavet” og  ”I want to be a part of you but I also want to be free” kan ses på Bovbjerg Fyr.
 
På Holstebro Kunstmuseum vises parafraserne over Pipaluk Lakes ”Bølgen” helt frem til søndag den 27. oktober. Billederne indgår nemlig i museets efterårsferieprojekt, hvor museet inviterer alle ferieramte børn til at deltage i en stor workshop, som kommer til at handle om bølger.  Her kan børnene være med til at male et stort fælles bølgemaleri. Samtidigt kan de male deres eget lille bølgebillede, der hænges op sammen med alle de andre børns bølgebilleder i museets underetage. Når efterårsferien er slut er hele museets underetage omdannet til et stort bølgende hav.
 
I løbet af fredag den 4. oktober har skolerne mulighed for at komme på museet og se billederne. Derefter er udstillingen åben for alle helt frem til søndag den 27. oktober.
 
Bag Billedbølgen, der indgår i kulturfestivalen Bølgen, står Herning Billedskole, Tryllestaven Tarm, Billedskolerne i Struer og Holstebro, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Herning, Museet for Religiøs Kunst i Lemvig og Holstebro Kunstmuseum.

Fakta
Hvad: Billedbølgen
Tid: 4. -27. oktober 2013; tirsdag – fredag kl. 12-16; weekend kl. 11-17. Også åben mandag den
Sted: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2a, 7500 Holstebro
 
Kontakt: Kunstformidler Peter Haarby; ph@holstebrokunstmuseum.dk; tlf. 9742 4518
Tilbage