Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2013

PAULA MODERSOHN-BECKER - foredrag med Signe Jacobsen


Paula Modersohn-Becker er ikke kun én af Tysklands betydeligste, moderne malere. Kunstneren, der blev født i 1876, nåede i sit korte liv at male en række billeder, der placerer hende blandt verdenskunstens store mestre.  
 
Onsdag den 13. november kl. 19:30 kan man høre mere om denne kunstners bevægende liv og store kunst, når kunsthistorikeren Signe Jacobsen holder foredrag på Holstebro Kunstmuseum i rækken af foredrag om kunsthistoriens store mestre. 
 
Paula Modersohn-Becker modtog allerede som ung maleundervisning. I 1901 blev hun del af den kendte kunstnerkoloni i Worbswede i nærheden af Bremen, gennem sit ægteskab med maleren Otto Modersohn. 
 
Men i modsætning den naturromantiske tradition, som kunstnerne i kolonien arbejdede i, søgte Paula Modersohn-Becker sin inspiration i Paris hos kunstnere som Van Gogh, Gauguin og Cézanne. Hun udviklede sin helt egen stil og billedverden, der var præget af selvransagelse og en særlig kvindelig vinkel udtrykt i en eksperimenterende og personlig, villet grov og forenklet stil. 
 
Trods hendes tidlige død, er man inden for de sidste årtier blevet stadig mere opmærksom på hendes store selvstændige talent. Hun anses nu for at være en af Tysklands bedste, tidlige modernister. 

Fakta
Tid: Onsdag den 13. november 2013 kl. 19:30
Sted: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
Kontakt: Kunstformidler Peter Haarby; ph@holstebrokunstmuseum.dk; 9742 4518
 
 
Tilbage