Tir-fre: kl. 12-16 Weekend og helligdage: kl. 11-17 Mandage: lukket |
|
Åbent mandag i uge 7 og 42 |
Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk
Pressemeddelelser 2014Kunsthistoriens store mestre - Gustav KlimtKlimt var en central skikkelse i kunstlivet i Wien omkr. år 1900. Kunsthistorikeren Signe Jacobsen fortæller om maleren der provokerede Kejserriget med sine udfordrende billeder. I årene op til 1.ste Verdenskrig var Wien et af de kulturelle kraftcentre i Europa. Litteratur, musik, arkitektur og ikke mindst billedkunsten blomstrede og provokerede med sin nytænkning og dekadence. Én af de centrale skikkelser i dette kulturelle nybrud var maleren Gustav Klimt (1862-1918). Ham kan man høre mere om, når kunsthistorikeren Signe Jacobsen onsdag den 19. februar kl.19:30 holder foredrag på Holstebro Kunstmuseum.
Gustav Klimt er kendt for sine guldbelagte og ofte meget erotisk ladede og dekadente billeder. Billeder som provokerede det konservative borgerskab i Wien. Men som også fortolkede de nye og revolutionerende tanker om psykologiens løngange og seksualitetens betydning, som Sigmund Freud formulerede i disse år.
Også symbolisme og jugendstil stod stærkt i Wien, og gennemtrænger Klimts billedunivers. Et univers der stadig fascinerer os, hvilket bl.a. kom til udtryk da hans portræt af Adele Bloch-Bauer i 2006 blev solgt for 795 millioner kroner – på det tidspunkt den højeste salgspris for et kunstværk.
Med udbruddet af 1. ste verdenskrig gik den gamle verden under. Uskylden forsvandt og Wiens storhed som kejserstad og europæisk art nouveau-by stoppede brat. Og næsten symbolsk døde Gustav Klimt og hans geniale elev Egon Schiele i 1918, hvor den gamle verden gik under. Men Signe Jakobsen fortæller i sit foredrag om, hvordan Friedensreich Hundertwasser – der er udstillingsaktuel på Arken i Ishøj - i 1960’erne igen tog afsæt i Klimt og kejserbyens guld.
Foredragsholder er kunsthistorikeren Signe Jacobsen. Det er hendes sidste foredrag om kunstens store mestre på Holstebro Kunstmuseum i denne sæson. Men allerede til efteråret kommer Signe Jakobsen igen til Holstebro med tre nye foredrag. Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet.
Fakta
Hvad Foredrag: Kunstens store mestre – Gustav Klimt
Hvor: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro
Hvornår: Onsdag den 19. februar 2014 kl. 19:30
Entre: 50 kr.
Kontakt: Kunstformidler Peter Haarby; ph@holstebrokunstmuseum.dk; 9742 4518
|
||