Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2015

MARTSUDSTILLINGEN – PERSONER OG VÆRKER

 MARTSUDSTILLINGEN – PERSONER OG VÆRKER

Kunstnersammenslutningen Martsudstillingen – der for tiden er emnet for en stor udstilling på Holstebro Kunstmuseum – eksisterede fra 1951 til 1982. Den bestod af tolv kunstnere, er hver havde deres helt eget udtryk. Onsdag den 4. november kl. 19:30 vil forfatteren og kunstkritikeren Henning Jørgensen fortælle om de enkelte kunstnere og deres særlige udtryk på museet. 
 
Fra 1951 til 1982 var Martsudstillingen én af de mest markante, danske kunstnersammenslutninger. Medlemmerne var enige om, at kunsten ikke skulle være bestemt af tidens, kortvarige modestrømninger. De ville i stedet gøre deres kunst tidløs ved at forbinde den med traditionen. 
 
Og selv om de havde fælles holdninger til kunsten, og der var mange fælles træk i den måde de arbejdede med deres værker på, var de samtidigt individualister og hver især stærke personligheder. 
 
Malerne Ejler Bille, Viggo Jensen og Åge Vogel-Jørgensen var abstrakte, mens Poul Ekelund, Arne Johannesen, Harald Leth og Jeppe Vontillius var figurative. Agnete Madsen modellerede heste og portrætter, mens Erik Thommesen skar skulpturer i træ, der godt nok havde titler som Mand og Kvinde, men som var mere abstrakte end figurative. Anna Thommesen vævede billedtæpper mens Gertrud Vasegaard var sammenslutningens keramiker. 
 
I dette – det andet foredrag om Martsudstillingen – fortæller Henning Jørgensen om de enkelte kunstnere og deres værker, mens historien om sammenslutningen træder i baggrunden.          
 
Henning Jørgensen er landets fremmeste kender af Martsudstillingen. Han har kendt flere af Martsudstillingens medlemmer personligt, og har lavet udstillinger om bl.a. Gertrud Vasegaard, Erik Thommesen og Agnete Madsen. Han har desuden skrevet hovedartiklen i udstillingskataloget. Henning Jørgensen er i den brede offentlighed kendt som professoren i arbejdsmarkedsforhold fra Aalborg Universitet, der jævnligt optræder som politisk kommentator i radio og tv.   
 
I samarbejde med Folkeuniversitetet.
 
Fakta
Hvad: Martsudstillingen – personer og værker. Foredrag ved Henning Jørgensen
Hvornår: Onsdag den 4. november kl. 19:30
Hvor: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
 
Kontakt: Kunstformidler Peter Haarby; tlf. 9742 4518; ph@holstebrokunstmuseum.dk
 
 
Tilbage