Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2016

Omvisning i Love, Fear and Evil


Kunstformidler Peter Haarby viser om i udstillignen  Love, Fear and Evil – Nina Sten-Knudsen
 
Ondskaben er et grundvilkår i menneskets liv og verden. Men hvor kommer den fra? Kom den ind i verden, da Eva lod sig friste af slangen til at spise frugten fra Kundskabens træ? Eller var det, da menneskets forfædre første gang slog et andet dyr ihjel for at spise det?
 
Det er et spørgsmål, som maleren Nina Sten-Knudsen konfronterer os med i udstillingen ’Love, Fear and Evil’, som åbnede i lørdags på Holstebro Kunstmuseum. Og som man kan få mere at vide om, når kunstformidler Peter Haarby onsdag den 27. januar kl. 19:30 viser om i udstillingen.
 
Nina Sten-Knudsen har til udstillingen skabt en fortælling om ondskaben, dens oprindelse og væsen, men også om at der er en mulighed for forvandling og forløsning. 
 
Ordet fortælling skal tages helt bogstaveligt. Billederne skal ses i en helt bestemt rækkefølge, som var de en tegneserie eller en film. Og til hvert billede hører en tekst, der alle er små prosastykker eller digte. Billeder og tekst danner et hele. Teksterne giver billederne en ekstra dimension, og samtidigt udvides teksternes betydning gennem billederne. 
 
På omvisningen fortæller kunstformidler Peter Haarby om Nina Stren-Knudsen og om hvordan hun sætter fortællingen sammen ved hjælp af en masse referencer fra kunsthistoriens store mestre og menneskets store grundfortællinger. 
 
Det er gratis at deltage i selve omvisningen, men der betales normal entré til museet
 
Fakta 
Hvad: Omvisning i udstillingen ’Love, Fear and Evil – Nina Sten-Knudsen’
Hvor: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
Hvornår: Onsdag den 27. januar kl. 19:30
 
Kontakt: Kunstformidler Peter Haarby; tlf. 9742 4518; ph@holstebrokunstmuseum.dk 
 
Tilbage