Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2016

Hamborg - historie og kunst


Mindre end 200 km. syd for den dansk-tyske grænse ligger én af de Europæiske storbyer, der lige hører til de allermest spændende. Det er Hamborg, som mange sikkert kun kender fra et ophold på banegården, fra afgangshallen i lufthavnen eller fra de uendelige bilkøer ved Elbtunnelen.
 
Onsdag den 19. oktober kl. 19:30 kan man få en masse at vide om Hamborg, når Holstebro Kunstmuseums Kunstformidler Peter Haarby fortæller om storbyen og dens historie.
 
Hamborg har en historie, der går helt tilbage til vikingetiden. Her gjorde Ansgar byen til udgangspunkt sine pilgrimsrejser til Hedeby og Ribe. I middelalderen var byen centrum for Hansen og handelen i Nordeuropa. Hamborg brændte næsten ned i 1842, omkring år 1900 rejste mange millioner fra Hamborg til mulighedernes land USA fra Hamborg og under 2. verdenskrig blev den udsat for nogle af de værste luftbombardementer nogen by i Europa blev udsat for. 
 
I 2015 blev Speicherstadt og Kontorhausviertel, med det berømte Chilehaus, del af UNESCO's verdenskulturarv. 
 
I dag blomstrer Hamborg. Hafencity - en helt ny bydel, der fuldendes med Hamborgs nye vartegn Elbphilharmonien – skyder op på de gamle havnearealer. Kulturlivet blomstrer. Og Hamburger Kunsthalle - der lige har gennemgået en omfattende renovering - viser verdenskunst på et meget højt og udsøgt plan. 
 
Kunstformidler Peter Haarby, der i de sidste 15 år mindst én gang om året har været i Hamborg, fortæller ved foredraget om Hamborg og byens historie. Og om de museums- og kunstoplevelser, man kan få i byen. 
 
Fakta
Hvad: Hamborg – Historie og kunst. Foredrag ved kunstformidler Peter Haarby
Hvornår: Onsdag den 19. oktober kl. 19:30
Hvor: Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
 
Kontakt: Kunstformidler Peter Haarby; 9742 4518; ph@holstebrokunstmuseum.dk
 
Tilbage