Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2017

GRATIS ADGANG PÅ HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM

Den 5. maj 1967 åbnede Holstebro Kunstmuseum dørene for publikum for første gang. Og i lørdags – den 6. maj 2017 – fejrede museet 50 års jubilæet med Åbent Hus med gratis adgang og en masse spændende aktiviteter. 
 
Gratis adgang i 14 dage markerer jubilæet
’Da museet åbnede i 1967 blev det – blandt meget andet – fejret med gratis adgang de første 14 dage’ fortæller kunstformidler Peter Haarby. ’Og museets bestyrelse har besluttet, at også 50 års jubilæet skal markeres med, at der er gratis adgang i 14 dage frem til og med fredag den 19. maj.’
 
Åbent Hus en succes
Fejringen af museet startede allerede i lørdags (den 6. maj) hvor museet holdt Åbent Hus med en masse aktiviteter for museets gæster. Blandt Andet blev Henry Heerups maleri ’Livsfrisen’ valgt som museets mest populære værk. Og museets personale bød på en række omvisninger. I alt besøgte lige godt 300 gæster museet på jubilæumsdagen. 
 
2 spændende udstillinger
I de næste 14 dage hvor der er gratis adgang til museet, kan bl.a. se museets to særudstillinger ’Grådighed’ der sætter fokus på én af de syv dødssynder. Og ’Q* Flydende Køn’, hvor fotografen Lærke Posselt har fotograferet unge, der har valgt at bryde med de traditionelle kønsnormer. 
 
Yderligere oplysninger ved henvendelse til kunstformidler Peter Haarby, tlf. 9742 4518 eller på ph@holstebrokunstmuseum.dk
 
 
 
Tilbage