Åbningstider

1. april - 30. juni  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke helligdage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2017

AFSKEDSRECEPTION FOR ARNE NIELSEN

Det er lidt af en epoke, der slutter, når Arne Nielsen ved årsskiftet stopper som formand for Holstebro Kunstmuseums bestyrelse. Han har siddet i museets bestyrelse i 24 år – heraf de seneste 11 år som formand. 
 
Fredag den 15. december kl. 14 er der afskedsreception på museet, hvor Holstebro Kunstmuseum, museets bestyrelse og museets venner, tager afsked med Arne Nielsen. 
 
I sine mange år som bestyrelsesmedlem og formand for museets bestyrelse har Arne Nielsen sat et stort præg på museet. Han har været med til at ansætte to direktører, haft en central rolle i forbindelse med opførelsen af Færchfløjen og været drivkraften bag skabelsen af Billedkunstnerisk Grund Kursus, der siden blev til Kunst&Design-uddannelsen under Dansk Talent Akademi. 
 
Arne Nielsen siger til Dagbladet Holstebro: ’Man skal jo stoppe på et tidspunkt. Det passer godt med at Folke Kjems (nu tidligere direktør på Holstebro Kunstmuseum) netop er gået på pension, at jeg så også stopper’.
 
Han understreger, at han efterlader museet i gode hænder, med museumsdirektør Anders Gaardboe Jensen som en fortrinlig afløser for Folke Kjems.   
 
Når Arne Nielsen forlader posten som formand for Holstebro Kunstmuseums bestyrelse kommer han ikke til at kede sig. Han er medlem af Holstebro Ældreråd og Hardernes Y’s Mens Club, hvor han er engageret i hjælpearbejdet især i Kosovo. 
 
Alle er velkomne til afskedsreceptionen. 
 
Fakta
Hvad        Afskedsreception for Arne Nielsen. 
Hvornår fredag den 15. december 2017 kl. 14
Hvor Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
 
Kontrakt Kunstformidler Peter Haarby; 9742 4518; ph@holstebrokunstmuseum.dk
 
Tilbage