Åbningstider

1. april - 30. juni  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke helligdage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2018

OMVISNING - GULD OG GRØNNE SKOVE

Kunstformidler Peter Haarby viser om i udstillingen ”Guld og grønne skove. Ordrupgaard 100 år”, der viser mesterværker fra Ordrupgaards samling af dansk kunst. 
 
Værker af C.W. Eckersberg, L.A. Ring, Theodor Philipsen, Peter Hansen og Vilhelm Hammershøi er blot nogle af de mange skatte, man for tiden kan se på Holstebro Kunstmuseums udstilling 'Guld og grønne skove. Ordrupgaard 100 år'. Værker der alle stammer fra Ordrupgaards samling af dansk kunst fra Guldalderen og frem til begyndelsen af det 20. århundrede.   
 
Onsdag den 21. februar kl. 19.30 kan man hørte mere om hvordan Wilhelm Hansen og han hustru Henny Hansen opbyggede den samling, som de omgav sig med i deres private hjem, og som de gjorde tilgængelig for publikum da Ordrupgaard åbnede i 1918, når kunstformidler Peter Haarby inviterer til omvisning i udstillingen. 
 
Udstillingen viser værker fra kunsthistoriske perioder, som man normalt ikke kan opleve i Nordvestjylland. Fra Guldalderen, hvor kunstneren og tiden var meget optagne af det nationale. Og fra tiden omkring år 1900 hvor verden forandrede sig radikalt - både kunstnerisk med impressionismens skildringer af lyset og det moderne, og samfundsmæssigt med industrialismen og vandringen fra land til by.
 
Alt dette afspejler udstillingen. Og alt dette vil Kunstformidler Peter Haarby fortælle om i forbindelse med omvisningen. 
 
'Guld og grønne skove. Ordrupgaard 100 år' markerer 100-året for åbningen af Ordrupgaard. Men en nært forestående udbygning betyder, at Ordrupgaard ikke kan markere jubilæet med en udstilling i eget hus. I stedet fejres jubilæet med en slags ’omvendt’ fødselsdagsfest, hvor museets danske samling kommer ud til gæsten. 
 
Det er første gang Ordrupgaards danske samling vises udenfor København. På den måde giver ’Guld og grønne skove. Ordrupgaard 100 år’ publikum i Nordvestjylland en enestående mulighed for at opleve værker fra populære perioder i dansk kunsthistorie og fra én af Danmarks fineste kunstsamlinger – værker der ellers ikke er tilgængelige på vores egn. Og for at opleve historien om en familie af livsnydere og fremsynede samlere, der byggede en villa i skoven til sig selv og deres kunst – og bagefter inviterede offentligheden inden for på besøg.
 
’Vi håber rigtigt mange danskere får glæde af samlingen’ udtaler Ordrupgaards direktør Anne-Birgitte Fonsmark. ’Turnéen er en unik mulighed for at dele én af Danmarks fineste kunstsamlinger med resten af landet, og vi glæder os meget til mødet mellem vores kunstværker og gæsterne landet rundt’. 
 
”Ordrupgaard 100 år” er tilrettelagt i nært samarbejde med Ordrupgaard. Efterfølgende skal udstillingen vises på Ribe Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum og Skovgaardmuseet i Viborg. 
 
Udstillingen har modtaget støtte fra Færchfondet.
 
Fakta
Hvad     Omvisning i udstillingen ’Guld og grønne skove. Ordrupgaard 100 år’ ved kunstformidler Peter Haarby
Hvornår     onsdag den 20. februar kl. 19:30
Hvor     Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
 
Kontakt     Kunstformidler Peter Haarby; 9742 4518: ph@holstebrokunstmuseum
 
 
Tilbage