Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2018

KUNSTEN I SKANDINAVIEN FOR 100 ÅR SIDEN

I årtierne op til og omkring år 1900 skete der en masse i kunsten i Skandinavien. Onsdag den 7. marts kl. 19:30 fortæller kunsthistorikeren Signe Jacobsen om en række af de centrale kunstnere, der virkede i Sverige, Norge og Finland i årene omkring århundredeskiftet. 
 
Bedst kendt er Svenske Carl Larsson (1853-1919), der er elsket og kendt for sine skildringer af det - tilsyneladende - lykkelige og harmoniske familieliv på gården i Sundblom. Han var inspireret af både svensk bondemaleri og den moderne jugendstil. Kongesønnen Prins Eugen (1865-1947) malede det svenske landskab i symbolismens anelsesfulde formsprog, mens Anders Zorn (1860-1920) var en virtuos portræt- og folkelivsmaler, ligesom han lavede en lang række betagede skildringer af den nøgne kvinde. 
 
I Finland var maleren Akseli Gallen-Kallela (1865-1931) stærkt optaget af det finske nationalromantiske univers og skabte en række store, symbolistiske malerier med udgangspunkt i det finske nationalepos Kallevalla. Signe Jacobsen fortæller også om de norske malere Harald Sohlberg (1869-1935), Kitty Kielland (1843-1914) og Harriet Backer (1845-1932).
 
Signe Jacobsen er en skattet foredragsholder, der gennem de seneste mange år har samlet sig en stor fanskare i Holstebro. Hun fortæller med indsigt og humor om kunstens store mestre og de store perioder i kunsthistorien. 
 
Foredraget – der er det andet i en foredragsrække på tre om kunsten i Skandinavien omkring år 1900 - arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet.
 
Fakta
Hvad     Kunsten i Skandinavien omkring år 1900 2. del – foredrag ved Signe Jacobsen
Hvor     Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
Hvornår     onsdag den 7. marts kl. 19:30
 
Kontakt     Kunstformidler Peter Haarby; tlf. 9742 4518; ph@holstebrokunstmuseum.dk
 
Tilbage