Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 42)      lukket
Lørdag den 26. oktober     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2019

KUNSTENS MESTRE - CARAVAGGIO

Onsdag den 13. november kl. 19:30 fortæller kunsthistorikeren Signe Jacobsen på Holstebro Kunstmuseum om barokmaleren Caravaggio, hvis indflydelse på kunsthistorien var enorm.
 
Omkring år 1600 – ved indgangen til barokken i Rom – formulerede Caravaggio (1571-1610) en ny form for maleri. Et maleri med stærk appel, realistisk som spillede på sanserne. Og et maleri der frem for alt anvendte clairobscur – den hårde kontrast mellem lys og skygge – der siden blev Caravaggios varemærke.
 
Clairobscure-maleriet var en helt ny måde at male på. Og Signe Jacobsen fortæller også om, hvordan teknikken bredte sig ud over hele Europa, og bl.a. fik afgørende betydning for Rembrandt. 
 
Signe Jacobsen fortæller om Caravaggios liv og kunst, hans samtid og den kunst han tog afsæt i. Og om dem han påvirkede. 
 
Signe Jacobsen er en skattet foredragsholder, der gennem de seneste mange år har samlet sig en stor fanskare i Holstebro. Hun fortæller med indsigt og humor om kunstens store mestre og de store perioder i kunsthistorien. 
 
Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet.
 
Fakta
Hvad Kunstens mestre – Caravaggio. Foredrag med kunsthistorikeren Signe Jacobsen.
Hvornår onsdag den 13. november kl. 19:30
Hvor Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
 
Kontakt Kunstformidler Peter Haarby; tlf. 9742 4518; mail: ph@holstebrokunstmuseum.dk
 
 
Tilbage