Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2021

 

SOMMEREN PÅ HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM 2021


Hen over sommeren er der rig mulighed for at deltage i aktiviteter på Holstebro Kunstmuseum. Museet byder på både en sommeromvisning, korte talks i museets aktuelle særudstilling med Lawrence Weiner samt på nye kufferter med Legekunst til børnefamilier og voksne legebørn. 

Udstillingsview, LAWRENCE WEINER - CLOSE TO A RAINBOW. Holstebro Kunstmuseum d. 5.6.-31.10.2021.Foto: Ole Mortensen. Download pressefotos her
 
Sommeromvisning
Sommeren er over os, og som et særligt tilbud arrangerer Holstebro Kunstmuseum en sommeromvisning, hvor vi dykker ned i udvalgte værker på tværs af museets samlings- og særudstillinger. 
 
Sommeromvisningen er for dem, som har lyst til at dykke ned i museets samling og enten lytte til, eller deltage aktivt i samtaler om vores oplevelser af kunsten.

På omvisningen vil vi blandt andet komme omkring den aktuelle særudstilling CLOSE TO A RAINBOW med den amerikanske konceptkunstner Lawrence Weiner samt samlingspræsentationen med kunstneren Kirsten Christensen. 
 
Omvisningen finder sted søndag d. 18. juli kl. 14.00 og varer ca. 1 time. Det er gratis at deltage efter betalt entre til museet. Reserver dine billetter på museets hjemmeside www.holstebrokunstmuseum.dk
 
Sommertalks
Få en introduktion til den aktuelle soloudstilling CLOSE TO A RAINBOW med den amerikanske konceptkunstner Lawrence Weiner – en af den internationale samtidskunsts væsentligste nulevende aktører. 

Introduktionerne tager ca. 15 min og finder sted onsdage d. 14. juli, d. 21. juli og d. 28. juli kl. 11. 00 og kl. 15.00 på alle datoer. 
Det er gratis at deltage i sommertalks, efter betalt entre til museet. Tilmelding er ikke nødvendig.
 
Legekunst for legebørn
Tag på en legende kunstrejse på kunstmuseet! Med materialer, spil og lege i kufferten kan du og din familie rejse rundt på museet med kufferten fyldt af sjove og kreative og aktiviteter. 

 

 
Vi har lavet helt nye kufferter med Legekunst, hvor børnefamilier i fællesskab kan gå på detaljejagt, spille sansespil, forme deres egen farverige skulptur og gå på udkig i museets store samling. Hen over sommeren kan du tage en kuffert med ind i museets udstillinger og opleve kunsten på en sjov og anderledes måde.

Legekunst er en kuffert designet til de yngste, men også ældre søskende og forældre kan have meget sjov ud af de spørgsmål, som kunsten stiller dig overfor.

Tag en kuffert med under armen ved dit næste besøg – det koster ingenting og er en garanti for mange gode snakke.

Find kufferterne ved museets entré eller spørg personalet ved indgangen til museet.

FAKTA
Hvad Sommeraktiviteter på Holstebro Kunstmuseum: Omvisning og talks på tværs af samlings- og særudstillinger samt nye kufferter med Legekunst til børnefamilier og voksne legebørn.
 
Hvor Holstebro Kunstmuseum. Museumsvej 2A. 7500 Holstebro
 
Hvornår Omvisningen finder sted søndag d. 18. juli kl. 14.00 og varer ca. 1 time. Billetter reserveres på museets hjemmeside www.holstebrokunstmuseum.dk

Introduktionerne finder sted onsdage d. 14. juli, d. 21. juli og d. 28. juli kl. 11. 00 og kl. 15.00 på alle datoer. Introduktionerne varer ca. 15 min. Tilmelding er ikke nødvendig.

Legekunst er et løbende tilbud, der er tilgængelig på museet hen over sommeren, fra og med d. 29. juni.
OBS: Husk coronapas ved besøg på kunstmuseet.

Pris Det er gratis at deltage i sommeraktiviteterne efter betalt entre til museet.

Pressefotos
>> Download pressefotos via linket her <<
Pressebillederne kan frit benyttes ved omtale.

For yderligere information
kontakt venligst:
Formidlingsinspektør Katrine Sofie Jepsen
+45 5018 4449 / ksj@holstebrokunstmuseum.dk


 
Tilbage