Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2021

 

BOGRECEPTION | EIGI EINHAMR - JERNALDERENS GULDBRAKTEATER OG DEN ÅBNE KROP SOM FORM


Nyt studie af jernalderens guldbrakteater bygger bro mellem to fagområder

KOM TIL BOGRECEPTION PÅ HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM FREDAG D. 3. DECEMBER KL. 15:00

 

I anledning af, at museumsinspektør, ph.d., Teresa Østergaard Pedersen er udkommet med en bog om jernalderens guldbrakteater på Jysk Arkæologisk Selskab i samarbejde med Holstebro Kunstmuseum, afholder kunstmuseet bogreception.
Bogen bærer titlen "Eigi Einhamr – Jernalderens guldbrakteater og den åbne krop som form" og er en revideret version af Østergaard Pedersens ph.d.-afhandling, der blev forsvaret på Aarhus Universitet i 2017 og nu udgives med støtte fra Ny Carlsbergfondet.
 
Emnet guldbrakteater er kommet på manges læber efter det store guldfund fra Vindelev ved Jelling, der talte ikke mindre end 14 brakteater. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om de små forunderlige guldbilleder fra Skandinaviens tidligste kunsthistorie, eller blot er arkæologisk og (kunst)historisk interesseret, så læg endelig vejen forbi. 


B-brakteat (IK 132, 2,3 cm i diameter) fra Obermöllern i Sachsen-Anhalt, Tyskland. Foto: ©Juraj Lipták, Landesamt für ­Denkmalpflege und Archäologie Sachsen-Anhalt. Download pressefoto
 
DAGENS PROGRAM
I dagens anledning vil der være tale ved Jesper Laursen, redaktør på Jysk Arkæologisk Selskab, der har til huse på Moesgaard Museum.

Forfatteren vil være til stede og give en kort præsentation af bogen samt svare på spørgsmål,  alt imens kunstmuseet serverer en forfriskning.

I forbindelse med receptionen vil bogen kunne købes med rabat til 249 kr. (normalpris 300 kr. v. Aarhus Universitetsforlag).

Alle er velkomne!

Læs pressemeddelelsen fra forlaget


Eigi Einhamr – Jernalderens guldbrakteater og den åbne krop som form. Download pressefoto

 

 

FAKTA

 

Hvad   Bogreception Eigi Einhamr – Jernalderens guldbrakteater og den åbne krop som form af museumsinspektør, ph.d., Teresa Østergaard Pedersen

Hvor   Holstebro Kunstmuseum. Museumsvej 2A, 7500 Holstebro

Hvornår   Fredag d. 3. december 2021 kl. 15:00

 

Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding, men husk at medbringe gyldigt coronapas

Pressefotos   Klik på titlerne herunder for at åbne i høj opløsning:

Eigi Einhamr – Jernalderens guldbrakteater og den åbne krop som form


B-brakteat (IK 132, 2,3 cm i diameter) fra Obermöllern i
Sachsen-Anhalt, Tyskland. Foto: ©Juraj Lipták, Landesamt
für ­Denkmalpflege und Archäologie Sachsen-Anhalt

Udgivet af Jysk Arkæologisk Selskab, distribueret af Aarhus Universitetsforlag, i samarbejde med Holstebro Kunstmuseum med støtte fra Ny Carlsbergfondet..


For yderligere information, kontakt venligst
Museumsinspektør Teresa Østergaard Pedersen
E: toep@holstebrokunstmuseum.dk
M: 23 82 65 31
Tilbage