Åbningstider


Tir-fre: kl. 12-16

Weekend og helligdage: kl. 11-17

Mandage: lukket
 
Åbent mandag i uge 7 og 42  

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser 2022

 

FOREDRAG | Den kreative væv v. Ane Kirstine P. Skovgaard


Kom med når Holstebro Kunstmuseum inviterer til foredrag,
onsdag d. 4. maj kl. 19:30, om vævens fundamentale betydning for vores kultur i dag.

I forbindelse med museets aktuelle særudstilling Amalie Smith - Looming gæster Ph.d.-stipendiat Ane Preisler Skovgaard Holstebro Kunstmuseum, med sit foredrag Den Kreative Væv. Til foredraget dykker hun ned i tekstilets potentialer som billedmedium, med afsæt i sit igangværende forskningsprojekt på Aarhus Universitet. Vævning er en ældgammel teknologi. I tusindvis af år har væven været det vigtigste redskab til at skabe stof til beklædning, beboelse, transport osv. Væven har haft en enorm og alsidig anvendelighed og det materiale, der er blevet til på den – tekstil – har kunnet bruges til utallige formål. Vævens kreativitet er imidlertid større og mere kompleks end som så, for i disse år opdages flere og flere eksempler på, hvordan vævningen som teknologi har været en forudsætning for udviklingen af videnskaber og kunstformer.


Aftenens foredragsholder, kunsthistoriker og ph.d. -studerende  Ane Kirstine Preisler. Download pressefoto

Ane Kirstine Preisler Skovgaard forsker i, hvad der gør tekstilmaterialet til et enestående billedmedium. Hvordan kan vi opleve og forstå tekstile billeder såsom broderier, gobeliner og strikkede motiver i modsætning til eksempelvis tegnede, malede eller udskårne billeder? Foredraget vil tilføre nye perspektiver til oplevelsen og forståelsen af Holstebro Kunstmuseums aktuelle særudstilling Amalie Smith - Looming, som forbinder den digitale teknologi med den tekstile, vævning med kodning og computer med væv.

 

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet.
 


Udstillingsview, Amalie Smith – Looming på Holstebro Kunstmuseum. Foto: David Stjernholm. Download pressefoto


FAKTA

Hvad   Foredraget Den kreative væv v. kunsthistoriker og phd. -studerende Ane Kirstine Preisler Skovgaard

Hvor   Holstebro Kunstmuseum. Museumsvej 2A, 7500 Holstebro

Hvornår  Onsdag d. 4. maj 2022 kl. 19:30. Dørene åbner kl. 19:00. Inden vi sætter os til rette i foredragssalen, vil der være mulighed for at bestille kaffe og kage, som kan nydes i pausen – så mød endelig op i god tid.


Pressefoto   Åbn pressefotos i høj opløsning ved at klikke på titlerne herunder:

 

Aftenens foredragsholder, kunsthistoriker og ph.d. -studerende  Ane Kirstine Preisler. Pressefoto

Udstillingsview, Amalie Smith – Looming på Holstebro Kunstmuseum. Foto: David Stjernholm

 

Pris    Prisen for foredraget er 50 kr. Billetten er gratis for medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner, Folkeuniversitetets storkunder samt studerende. Tilmelding er nødvendig. Køb billetter her


For yderligere information kontakt venligst
Formidlingsinspektør, Katrine Sofie Jepsen

M: +45 5018 4449
E: ksj@holstebrokunstmuseum.dk

Tilbage