Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Pressemeddelelser vedr. Færchfløjen

Første spadestik


Download pressemeddelelsen

I dag kl. 13.00 blev det første spadestik til Færchfløjen, Holstebro Kunstmuseums udvidelse, taget.

Det var Holstebros borgmester Arne Lægaard, der sammen med direktør Rasmus Færch Færchfondet og formanden for Holstebro Kunstmuseum Arne Nielsen, på den måde startede byggeriet.

Museets formand Arne Nielsen bød velkommen. ”Vi kan nu høste frugterne af den lange forberedelsesfase, som har ført op til denne skelsættende dag, hvor byggeriet sættes i gang” sagde Arne Nielsen. ”Og vi er kun nået til dette punkt, fordi Færchfondet har stillet sig til rådighed”.

Direktør Rasmus Færch, der repræsenterede Færchfonden, som financierer byggeriet, udtrykte stolthed over, at fonden i nært samarbejde med Holstebro Kunstmuseum, Holstebro Kommune og arkitekterne – ikke mindst afdøde Hanne Kjærholm – har formået at udvide og fremtidssikre et af landets fineste kunstmuseer.

”Her på egnen er det et livsvilkår, at vi ikke får tingene foræret. Vi skal skabe dem selv” sagde Rasmus Færch og fortsatte: ”Det er museumsudvidelsen et godt eksempel på. Mange gode kræfter er gået sammen om at skabe en bygning, der sikrer, at Holstebro Kunstmuseum fremover bliver i stand til at tiltrække de mest attraktive udstillinger”.

Borgmester Arne Lægaard takkede Færchfondet for deres engagement i museumsudvidelsen. ”Holstebro er stolte af at have Færchfondet i kommunen, og vi er taknemmelige for at fonden støtter kulturen i kommunen, blandt gennem partnerskabet med Holstebro Kunstmuseum om den nye tilbygning. Denne ambitiøse udvidelse af Kunstmuseet, er et stort løft for kommunen”.

Umiddelbart efter at det første spadestik er blevet taget, går gravemaskinerne i gang med at udvide det hul, de tre samarbejdspartnere gravede i dag. Derved går byggeriet for alvor i gang.

Yderligere oplysninger om udvidelsen kan fås ved henvendelse til museumsdirektør Folke Kjems eller kunstformidler Peter Haarby på museets telefon nr. 9742 4518


Tilbage