Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Afrikansk traditionel kunst

Forfatteren og kunsthistorikeren Poul Vad (1927-2003) stod bag idegrundlaget for Holstebro Kunstmuseum. Museet skulle anskueliggøre kunst som et universelt fænomen. Derfor vises dansk kunst side om side med udenlandsk kunst og kunst fra den ikke-vestlige kultursfære.

Fra museets åbning i 1967 blev den ikke-vestlige kunst repræsenteret ved billedhuggeren Poul Holm Olsens samling af afrikansk kunst. Poul Holm Olsen (1920-1990) opholdt sig som ung kunstner i 1954-55 i Paris og mødte dér på loppetorvene den afrikanske kunst. Han blev så fascineret af den, at han begyndte at samle – en passion, som fulgte ham resten af livet.

Poul Holm Olsens Samling – som museet for største delen har fået som gave af samleren – omfatter ca. 1000 genstande. De fleste stammer fra Vestafrika – et kolossalt område, der strækker sig fra Sahara til Congo-bækkenet. 

Det var genstandenes skulpturelle og æstetiske kvaliteter, Poul Holm Olsen var optaget af – ikke så meget deres etnografiske betydning. Europæiske kunstnere fik i begyndelsen af det 20. århundrede øjnene op for de afrikanske kunstgenstandes anderledes æstetik, og disse bliver en væsentlige inspirationskilde for det nybrud, der sker i europæisk kunst omkring år 1900. Picassos bruger masken i sit epokegørende maleri ”Frøkenerne fra Avignon” (1907), og kunstnere som Matisse og Giacometti bliver også påvirket af afrikansk kunst.

I 1920’rne og 30’rne fik danske kunstnere som Sonja Ferlov Mancoba og Ejler Bille kendskab til afrikansk kunst gennem samleren Carl Kjersmeiers store samling. Også Erik Thommesen og senere malerne i Cobra-bevægelsen lod sig inspirere af afrikanske kunst.

Afrikaneren forbandt ikke maskerne med noget æstetisk i vesterlandsk forstand. Det vigtige var, hvad genstanden repræsenterede. Genstandenes udseende var bestemt af deres funktion, og de indgik i religiøse, sociale og samfundsmæssige riter. De rummede magiske kræfter, som var uadskilleligt forbundet med opretholdelsen af livet.

Der er flere hovedgrupper i samlingen. Feticherne beskyttede ejermanden mod sygdomme og rummer ofte et lille kammer, hvor en negl eller hår fra personen var gemt. Ahnefigurerne repræsenterede forfædrene, der via figurerne var til stede i virkeligheden. Maskerne – der var en del af en hel dragt (der sjældent er bevaret) – blev blandt andet brugt ved indvielsen af de unge til voksenlivet, ved frugtbarhedsriter og af de hemmelige selskaber. Stolene udtrykte status og indgik desuden i ritualer. En særlig plads i samlingen indtager montren med vægtlodderne fra Asante-riget i Ghana og montren med tvillingefigurerne fra Yoruba-stammen i Nigeria.