Cookiepolitik
Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke dig videre, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Læs mere
Luk
Afrikansk traditionel kunst
Forfatteren og kunsthistorikeren Poul Vad (1927-2003) stod bag idegrundlaget for Holstebro Kunstmuseum. Museet skulle anskueliggøre kunst som et universelt fænomen. Derfor vises dansk kunst side om side med udenlandsk kunst og kunst fra den ikke-vestlige kultursfære.
Poul Holm Olsens samling
Fra museets åbning i 1967 blev den ikke-vestlige kunst repræsenteret ved billedhuggeren Poul Holm Olsens samling af afrikansk kunst. Samlingen omfatter ca. 1000 genstande hvoraf de fleste stammer fra Vestafrika – et kolossalt område, der strækker sig fra Sahara til Congo-bækkenet.
Poul Holm Olsens samling kan blandt andet opleves i samlingspræsentationen
Skulpturelle og æstetiske kvaliteter - en inspirationskilde
Poul Holm Olsen (1920-1990) opholdt sig som ung kunstner i 1954-55 i Paris og mødte dér på loppetorvene den afrikanske kunst. Han blev så fascineret af den, at han begyndte at samle – en passion, som fulgte ham resten af livet.
Det var genstandenes skulpturelle og æstetiske kvaliteter, Poul Holm Olsen var optaget af – ikke så meget deres etnografiske betydning. Europæiske kunstnere fik i begyndelsen af det 20. århundrede øjnene op for de afrikanske kunstgenstandes anderledes æstetik, og disse bliver en væsentlige inspirationskilde for det nybrud, der sker i europæisk kunst omkring år 1900. Picassos bruger masken i sit epokegørende maleri Frøkenerne fra Avignon (1907), og kunstnere som Matisse og Giacometti bliver også påvirket af afrikansk kunst.
I 1920’erne og 30’erne fik danske kunstnere som Sonja Ferlov Mancoba og Ejler Bille kendskab til afrikansk kunst gennem samleren Carl Kjersmeiers store samling. Også Erik Thommesen og senere malerne i Cobra-bevægelsen lod sig inspirere af afrikanske kunst.
Afrikaneren forbandt ikke maskerne med noget æstetisk i vesterlandsk forstand. Det vigtige var, hvad genstanden repræsenterede. Genstandenes udseende var bestemt af deres funktion, og de indgik i religiøse, sociale og samfundsmæssige riter. De rummede magiske kræfter, som var uadskilleligt forbundet med opretholdelsen af livet.
Hovedgrupper i samlingen
Der er flere hovedgrupper i samlingen. Feticherne beskyttede ejermanden mod sygdomme og rummer ofte et lille kammer, hvor en negl eller hår fra personen var gemt. Ahnefigurerne repræsenterede forfædrene, der via figurerne var til stede i virkeligheden. Maskerne – der var en del af en hel dragt (der sjældent er bevaret) – blev blandt andet brugt ved indvielsen af de unge til voksenlivet, ved frugtbarhedsriter og af de hemmelige selskaber. Stolene udtrykte status og indgik desuden i ritualer. En særlig plads i samlingen indtager vægtlodderne fra Asante-riget i Ghana og tvillingefigurerne fra Yoruba-stammen i Nigeria.
Europæiske kunstnere fik i begyndelsen af det 20. århundrede øjnene op for de afrikanske kunstgenstandes anderledes æstetik, og disse bliver en væsentlige inspirationskilde for det nybrud, der sker i europæisk kunst omkring år 1900.