Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Abstrakt surrealisme & Cobra

Surrealismen er en af det 20. århundredes vigtigste kunstretninger. Som navnet antyder, vil retningen vise en anden virkelighed, end den vi kan se med det blotte øje. De surrealistiske kunstnere var fascineret af den interesse for menneskets indre sjæleliv, der blomstrede frem med psykologen Sigmund Freuds teorier om det underbevidste og om drømmetydning. Surrealismen startede i Paris først i 1920'erne og blev snart et internationalt fænomen.
 
I Danmark blev surrealismen introduceret med kunstnergruppen Liniens første udstilling i 1934. Med var bl.a. Ejler Bille og Henry Heerup. Nogle år senere blev Sonja Ferlov medlem. De ønskede at udtrykke drømme, fantasier og drifter. Menneskets underbevidsthed skulle sættes fri, og der skulle gøres op med samfundets konventionelle og rationelle normer.
 
Én måde at nå underbevidstheden på var at lave automatistiske tegninger. Man tegnede ubrudt, uden at ens bevidsthed bestemte tegningens udseende. Sådanne tegninger minder gerne om kruseduller. I praksis vekslede udtryksmåden mellem noget spontant og nogle bevidste, kunstneriske valg. For Ejler Bille, der udtrykte sig abstrakt surrealistisk, blev arbejdsformen et livslangt projekt. I hans tidlige malerier ses tegningen bag kompositionen tydeligt. Senere arbejdede han mere direkte, og spontane penselstrøg skaber motivet. På sigt bliver arbejdsmåden kendetegnende for Cobra-maleriet. Cobra - dannet af forbogstaverne i Copenhagen, Bryssel og Amsterdam - var en sammenslutning af kunstnere fra Danmark, Belgien og Holland dannet efter Anden Verdenskrig. 
 
Også Cobra-kunstnernes optagethed af f.eks. børns måde at udtrykke sig på voksede ud af surrealisternes interesse for det uspolerede. Barnets sind blev set som et stadie af den menneskelige psykologi, der endnu ikke var præget af omverdenens forventninger. De fandt også inspiration i den uskyld, der præger naivistisk kunst.
 
I Henry Heerups kunst er der mange lighedspunkter med børns udtryk og naivisme, og den opleves som legende og uskyldsren. Også i hans skraldefigurer er der lighedspunkter med surrealismen. Henry Heerup sammenstiller på overrumplende vis alskens fundne genstande, som minder om, når surrealisterne parrer genstande, der ikke har noget med hinanden at gøre. Med sådanne sammenstillinger opnåede de noget drømmeagtigt.
 
Et andet fælles interessefelt for de surrealistiske kunstnere var inspirationen fra de ikke-vestlige kulturers udtryksformer, der fortolkede verden på en ganske anderledes måde. Her var man vidne til urkræfter og urformer, som europæerne mente, at de havde lagt bag sig.
 
Billedhuggeren Erik Thommesen blev ligesom Ejler Bille og Sonja Ferlov inspireret af ikke-vestlige kulturer. Erik Thommesen var interesseret i det enkle og udtryksstærke formsprog, som disse kulturer anvendte. For Ejler Bille var disse udtryksformer en stadig kilde til en levende ornamentik i hans kunst, og i en periode var masken et motiv, hvoromkring det spontane udfoldede sig. Sonja Ferlov blev som den eneste for alvor optaget af det iboende mystiske indhold i disse ikke-vestlige kunstværker. Sidenhen opnåede hun stor fortrolighed med deres religiøse og rituelle indhold, som hun nyfortolkede. Ejler Bille, Henry Heerup, Sonja Ferlov og Erik Thommesen var alle med i Cobra-bevægelsen.