Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Ready-made, koncept-, pop- og installationskunst

Siden 1960erne har vi været vidne til en lang række kunstneriske nyorienteringer, der alle har været med til at ændre vores forståelse af, hvad kunst er. Meget ofte har de mest voldsomme normbrud fundet sted under påvirkning af den franske kunstner Marcel Duchamp (1887-1968).

Tidligt i det 20. århundrede skabte Duchamp en række såkaldte ready-mades, der var med til at forandre kunstens udtryksformer og kunstnerrollen. Mest berømt er ”Fontæne” fra 1917 – en pissoirkumme, som Duchamp havde lagt ned på en sokkel og signeret for efterfølgende at erklære den for kunst. Ved på denne måde at ”skabe en ny tanke” for en præfabrikeret genstand var vejen åben for, at allehånde genstande og andet, der ellers ikke var en del af kunstens verden, nu kunne bruges i kunstproduktionen.

En sådan kunstpraksis inviterer publikum til en anderledes type dialog med kunstværket end førhen. En præfabrikeret genstand får en ny betydning, når den bliver vist i en kunstsammenhæng. Selve konceptet (ideen) bag kunstværket bliver derved et omdrejningspunkt. På sigt udvikler denne side af ready-made sig til konceptkunst. Også andre kunstretninger tog i 1950erne og 1960erne afsæt i ready-made, heriblandt nyrealisme, Fluxus og popkunst, der i øvrigt alle har konceptuelle elementer i sig.

Danske Albert Mertz (1920-90) var tidligt eksperimenterende, f.eks. med konkret kunst, abstraktion og siden hen Fluxus. Da Albert Mertz i 1962-76 var bosiddende i Paris, blev han desuden vidne til de glidende overgange mellem kunst og populærkultur og ikke mindst en vigtig formidler af nye internationale strømninger til den hjemlige kunstscene.

Interessant bliver popkunsten, især i forbindelse med Albert Mertz, fordi den – helt i tråd med Duchamp – lægger ironisk distance til den romantiske forestilling om kunstnergeniet. Devalueringen af kunstværkets ophøjede status forstærkes også af popkunstens genintroduktion af hverdagsemner og figurative motiver. Vejen banes dermed for folkelige og alskens subkulturelle udtryksformer, der smelter sammen med popkunst, som det ses i Dr. Lakras (f. 1972) værker. Også i Tal R’s (f. 1967) værker opleves mange af de her beskrevne elementer.

I Paris arbejdede Albert Mertz endvidere i frugtbar dialog med Op Art (optisk kunst), der ved udnyttelsen af geometriske elementer eller optiske farveblandinger får kunstværket til at flimre eller pulsere for betragteren. Det er med andre ord værkets effekt, der er det afgørende, ikke det kunstneriske temperament. Med tiden udvikler Albert Mertz sine rød-blå malerier, der både har elementer fra Op Art og konceptkunst i sig.

Udover ready-mades udtænkte Duchamp også rumspecifikke værker med henblik på at inddrage og aktivere beskuerens mangfoldige sansninger – såkaldt installationskunst. Martin Erik Andersen (f. 1964) arbejder i denne tradition, og han står i dag som en af landets mest fremtrædende repræsentanter inden for dette felt.