Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Vestafrikanske masker fra Poul Holm Olsens samling

Folkeslag, ikke lande, former Afrikas kunstneriske geografi, og der er skabt masker på kontinentet længe før Vestens koloniseringer gennemtvang nye nationalgrænser. Vestafrika og det vestlige Centralafrika, med sine floddeltaer, frugtbare savanner og skovområder, udgør hjertet af Afrikas maskeproduktion. Her bor mange hundrede folkeslag med forskellige sprog og kulturer, der delvist har bevaret deres traditionsrige samfundsorganisering og religiøse praksisser. 
 
Maskedansene spiller en afgørende rolle i mange af disse samfund. Det samme gør de såkaldte ''hemmelige selskaber''. Selskaberne udgør magtfulde og lukkede enheder, der skal sikre sammenhængskraft og balance, og hvor optagelse kræver rituel indvielse. Det er selskabernes opgave at varetage overgangsritualer, begravelser og den livsvigtige kontakt til forfædre og overjordiske kræfter på vegne af fællesskabet – ligesom de ofte varetager social uddannelse og i flere tilfælde domsmyndighed.
 
Kunst som handling
I disse sammenhænge er maskerne uundværlige. De legemliggør alle livets og kollektivets forbindelser samt udvider den menneskelige krop og rækkevidde som bolig for åndevæsner, guder, idéer, moral, slægt og livskraft. Den afrikanske maskekunst handler om rituel praksis og funktion. I kombination med den bærende menneskekrop får disse idé- og åndevæsner fysisk form, når maskerne danses på bestemte måder. De overskrider tærsklen mellem verdener, og maskedansene er levende billeder, der gør noget, snarere end at forestille noget. 
 
En god eller hellig maske skulle være i stand til at helbrede, fremme, vejlede, beskytte og kommunikere. Spiritualiteten og kunsten er i den afrikanske masketradition ikke kontemplativ, men en social-religiøs aktivitet. 
 
Den afrikanske kunst og Vesten
Maskernes æstetik ligger langt fra en vestlig kunsttradition og dennes konventioner. For de katolske opdagelsesrejsende, og senere kolonimagterne, var den afrikanske maske udtryk for hedenskab. Men denne forskellighed blev afgørende for modernismens kunstnere og deres anerkendelse af den afrikanske kunst i begyndelsen af 1900-tallet. De tyske ekspressionister, kunstnere som Picasso og Giacometti samt surrealisterne søgte at omgås det borgerlige krav om naturalisme - og de fandt et kunstnerisk alternativ i den afrikanske kunsts menneskelighed og udtrykskraft. 
 
Fra Paris bredte interessen for den afrikanske kunst sig til kunstnerkredse i det øvrige Europa og USA. Disse miljøer bemægtigede sig i både bogstavelig og overført betydning den afrikanske maske. Den fik sin plads i europæisk kunsthistorie som appendiks til modernismen - og i kunsthandelen som eftertragtet samlerobjekt. 
 
En strøm af afrikansk kunst er flydt mod Vesten siden kolonimagterne fastsatte landegrænserne i Afrika i 1885. Der har været flere af disse vestafrikanske indsamlingsbølger op gennem 1900-tallet, men omkring 1970 hører de op. Årsagen var den simple, at de vestafrikanske lande var blevet så godt som tømt for traditionelle kunstgenstande. 

Skønt de afrikanske billedskærere hurtigt opdagede europæernes interesse og skar masker med henblik på salg, faldt disse ''souvenirs'' ikke i samlernes smag. De havde ganske enkelt ikke de spor af autentisk rituel brug, som maskerne skulle have for at være attraktive på det europæiske kunstmarked.
 
I dag lever den traditionelle afrikanske maske et dobbeltliv. Mens den har fundet sin plads som kunstgenstand hos os, lever den mange steder i Vestafrika videre i sin traditionelle rolle – om end maskedansene i dag ofte knyttes til kulturfestivaler og turisme. Den traditionelle afrikanske billedkultur leverer i høj grad også inspiration til den afrikanske samtidskunst. 

Poul Holm Olsens samling
Udstillingen viser et udvalg af afrikanske masker fra Poul Holm Olsens samling af traditionel afrikansk kunst på i alt 989 genstande. Poul Holm Olsen var billedhugger og senere lektor på Det Kgl. Kunstakademi i København. Efter færdiggjort uddannelse i 1954 modtog han Det Franske Statsstipendium - og dermed et ophold i Paris. Rundt om på de parisiske markeder og kunsthandler begyndte han at samle traditionel afrikansk kunst, og siden fulgte mange rejser. Især til Paris, men det blev også til en enkelt rejse til blandt andet Kenya og Nigeria i 1976. Hovedparten af samlingen er erhvervet fra 1955 til 1980, og i 1977 donerede Holm Olsen hele samlingen til Holstebro Kunstmuseum.
 
De 52 masker er fra i alt 28 folkeslag. Via skærmen kan du gå på opdagelse i maskernes univers og få information om de rituelle sammenhænge, maskerne har indgået i. Du kan også få mere at vide om de kulturer, der ligger bag hver enkelt maske. 
 
 
 
Bwami-maske, Lega. Foto: Lars Bay
"Via en skærm kan du gå på opdagelse i maskernes univers." Screenshot, detalje