Åbningstider

1. juli - 31. august  
Tirsdag-fredag kl. 11-17
Weekend kl. 11-17
Mandag      lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Albert Mertz

Allerede som 14-årig udstillede Albert Mertz (1920-1990) første gang, og som 16-årig blev han optaget på Kunstakademiet i København. Samme år debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling. Hans første malerier var opstillinger og portrætter, men hurtigt begyndte han at eksperimentere med billedets udtryk og indhold.

Mødet med dadaismen og dennes ironiske og anarkistiske syn på kunsten og kunstinstitutionen fik afgørende betydning for Albert Mertz. Under Anden Verdenskrig lavede Albert Mertz sammen med Jørgen Roos en række film. Filmarbejdet inspirerede ham til eksperimenter med collage, fotogrammer, fotomontage, lyd, bevægelse og skrift.

Efter Anden Verdenskrig blev Albert Mertz et af de ledende medlemmer i Kunstnersammenslutningen Linien 2. Han arbejdede med forenklede motiver, hvor billedets form og komposition er det centrale – enten som næsten abstrakte gengivelser af genstande og situationer fra hverdagen eller senere som ekspressive landskabsbilleder. En kort overgang var han tilknyttet Martsudstillingen.

Albert Mertz så tidligt, hvordan maleriet fik konkurrence fra andre medier og visuelle udtryksformer. Derfor skulle billedet være så enkelt som muligt. Motivet skulle optræde som tegn, så det nærmest kunne fungere som et signal. I 1960’erne kom han i kontakt med Fluxus-bevægelsen, og i perioden 1962-76 var han bosat i Frankrig og fik her værdifulde kontakter i det internationale kunstliv.

Fra 1969 indledte han arbejdet med de karakteristiske rød-blå billeder. For Albert Mertz forestiller billedet ikke andet end sig selv. Betydning er ikke noget billedet har – det er noget vi som beskuere tillægger billedet. På samme måde med farven. Farven er farve – den forestiller ikke noget og har ingen symbolværdi. Billedet kunne lige så godt være gult, grønt eller orange.

På den måde bliver billedet til et objekt på linie med de ting, vi ellers omgiver os med. Det har sig selv og ikke noget uden for sig selv – et landskab eller en ide – som formål. Det får funktion, fordi det, ved at rumme synsirriterende og vaneforstyrrende elementer bryder med det, vi normalt forstår ved kunst. Dermed får billedet os til at se uden på forhånd at have en forventning om, hvad vi skal se. Billedet bliver synets redskab – vi ser ved hjælp af billedet.

Albert Mertz var en eksperimenterende kunstner, og i hele hans virke ligger der en total mangel på respekt for de enkelte mediers traditionelle udtryksmåder. Men netop derfor kunne han tilføre dem noget nyt.

På Sønderlandsskolen i Holstebro hænger ”Fløjtemanden” (1952) – et af hans hovedværker. Og i Holstebro Musikteaters Prismesal hænger det fortæppe, han i 1965 skabte til Holstebro Musikteater.
Albert Mertz