Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Aktuelle

Fast ophængning Alberto Giacometti - Paris sans fin 1958-65


Alberto Giacometti (1901-66) var ikke blot skulptør, men også en fremragende maler, tegner og grafiker. Idéen til det grafiske hovedværk Paris sans fin bliver født under et møde med forlæggeren Tériade, hvor Giacometti ved synet af den franske hovedstads travle gadeliv efter et cafébesøg udbryder: ″Ah! Paris … endeløse Paris!″. 
 
Mod slutningen af sit liv arbejder Giacometti ihærdigt på bogværket, der består af i alt 150 originallitografer. Bogen udgives posthumt i 1969, og dens tekst og billeder er et passioneret vidnesbyrd om det sted, han elskede mest – Paris. Litografierne udgør tilsammen en billedmæssig, nærmest filmisk hverdagsvandring gennem byens gader og pladser. De beretter om samvær med kvindelige bekendtskaber samt besøg på det naturhistoriske museum og det litografiske værksted l’Atelier Mourlot. Der optræder offentlige monumenter samt café- og barscener fra Montparnasse med cigaretautomater og absint. En række af de litografiske blade forestiller atelierets intime arbejdsrum. 
 
Giacometti vælger litografiet som medium, fordi teknikken tillader ham at give skildringerne af Paris et umiddelbart og skitseagtigt præg, der stemmer overens med den pulserende storbys hastighed og rytme. I modsætning til størstedelen af hans produktion, som skabes langsommeligt i atelieret, udarbejder Giacometti flere af motiverne til det grafiske værk på stedet ved brug af farvekridt på overførselspapir.  
 
Paris sans fin indeholder imidlertid også afbildninger af Giacomettis karakteristiske skulpturkunst. Herunder portrætbuster og helfigurerne med de aflange, isolerede og nærmest transparente menneskeskikkelser. Især sidstnævnte kendetegner efterkrigsperioden, hvor han er vendt tilbage til Paris efter et flerårigt ophold i Genève. Mens Giacometti i busterne bestræber sig på at balancere billedstoffet og den portrætteredes væsen, har den højsmalle figurstil med dens formreduktion bl.a. forbillede i ældre, før-klassisk kunst 
samt kunst fra ikke-europæiske folkeslag og civilisationer. Med veludviklet kunstnerisk instinkt omdannes disse forbindelser bagud i tid til en realistisk og eksistentielt orienteret kunst. 
 
Paris sans fin er ligesom skulpturarbejderne en udforskning af rumlige relationer. Den tegnede streg fikserer ikke motiverne med et lukket omrids, men udtrykker i stedet dynamiske overgange i forhold til omgivelserne. I det hele taget ønsker Giacometti med sin kunst at indfange det essentielle i synsoplevelsen, hvorfor afstanden mellem motiv og betragter bliver en del af værkets endelige form. ″Jeg gengiver, hvad jeg ser″, udtaler han ofte. Trods udviskningen af detaljer og individuelle særtræk giver figurtegningen ikke desto mindre en stærk fornemmelse af fysisk og psykisk nærvær.
Tilbage