Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Kommende

4. februar - 28. maj 2017 De syv dødssynder

Som led i Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad - sætter syv jyske kunstmuseer med syv store udstillinger fokus på og gentænker den vestlige civilisations grundværdier 

Aarhus 2017 har som motto Rethink - gentænk. Syv jyske kunstmuseer har valgt at gentænke De syv dødssynder. De blev opfyúndet af den katolske kirke i middelalderen, og betegnede menneskets venden sig bort fra Gud. Men hvordan forholder det sig  med De syv dødssynder i dag? Opfatter vi dem stadig som centrale moralske principper, der styrer vores liv? Eller har vi vendt dem på hovedet, så de er blevet forvandlet til dyder? Er syndernes tid forbi? Spiller de overhovedet en rolle i dag?

Hvert museum er blevet tildelt en dødssynd, og tilsammen danner de syv udstillinger ét samlet udstillingsprojekt, som er del af Europæisk Kulturhovedstad - Aarhus 2017.

De syv udstillinger er:

Hovmod - Skovgaardmuseet i Viborg
hvor den engelske kunstner Rebecca Louise Law har fylde museet med friske blomster i kunstfærdige installationer - blomstger der i løbet af udstillingsperioden langsomt visner og forgår.
Læs mere om udstillingen her 

Vrede - Horsens Kunstmuseum
hvor Martin Erik Andersen. René Schmidt og Vinyl Terror & Horror kaster et blik på vreden og hvordan vi forholder os til den.
Læs mere om udstillingen her

Begær - Randers Kunstmuseum
hvor den amerikanske kunstner Jenny Holzer og dansk-tyske Christian Lemmertz undersøger det indbyrdes forhold mellem lyst, vold og agression, mellem begær og mord.
Læs mere om udstillingen her

Fråseri - Museet for religiøs kunst Lemvig 
hvor den amerikanske kunstner Barbare Kruger har skabe en totalinstallation hvor én af museets udstillingssale er beklædt med ord fra gulv til loft.
Læs mere om udstillingen her

Misundelse - MUSE®UM Skive 
hvor den danske videokunstnere Katja Bjørn har skabt to videoværker til byens rum, der vil konfrontere de forbipasserende med dødssynden misundelse og bryde ind i deres hverdag og vante omgivelser.
Læs mere om udstillingen her

Dovenskab - Glasmuseet Ebeltoft 
der har invitetet de to mexicanske kunstnere - og brødre - Einar og Jemex de la Torre til at give et frisk syn på dovenskaben - som i modsætning til de andre dødssynder stadig ikke er accepteret -  set fra et moderne, globalt perspektiv. 
Læs mere her

De syv udstillinger i er ét af de udvalgte strategiske projekter i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad – Aarhus 2017. Her samarbejdes med Randers Kunstmuseum, Glasmuseet Ebeltoft, Horsens Kunstmuseum, Museet for Religiøs Kunst,  og Skovgaard Museet. Formålet med udstillingerne er samlet set at gentænke værdier i det vestlige samfund i dag, og de ledsages på samme tid af en bred portefølje af arrangementer.

Projektet har modtaget støtte fra Aarhus 2017, Augustinusfondet og Folketingets Reformationspulje. 
 
Tilbage