| 1. april - 30. juni | |
| Tirsdag-fredag | kl. 12-16 |
| Weekend/helligdag | kl. 11-17 |
| Mandag (ikke helligdage) | lukket |
Museumsvej 2
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk
Dyr
Videobeskrivelser
Program A Wake Up, Charlie. 1996. 1:00 min. Af Birgit Johnsen og Hanne Nielsen I videoen ”Wake up, Charlie” forsøges en tydeligvis død solsort genoplivet. Symfonia. 2007. 14:00 min. Af Maja Ingerslev Videoen “Symfonia” er en bevægelsessamling med insekter og en enkelt snegl, alle vist i overdimensioneret størrelse i forhold til beskuerens krop. Det er beretninger om eksistenser i færd med at leve et liv. Værket giver, med stilhed og langsomhed, tid til at kikke på bevægelser set fra et andet perspektiv. I en forstørret udgave møder beskueren, som en anden Tommelise, smådyrene ansigt til ansigt. Med krop og sanser kan beskueren møde denne verden for enten at forundres eller frastødes. Program B Wasteland (Bulldog). 2008. 13:27 min. Af Søren Thilo Funder Wastelands serien er en filmisk rekonstruktion af særlige offentlige og halv-offentlige rum. Ved at rearrangere og reorkestrere de fysiske omgivelser skabes en fiktion, som igen placeres i det offentlige/semioffentlige rum. I Wasteland (Bulldog) er en boghandel skildret med en kaotisk røgfyldt atmosfære – den eneste levende tilstedeværelse er en amerikansk bulldog, der vandrer højtideligt rundt mellem bogstakkene. Capra Capra. 2005. 4:20 min. Af Jeanette Land Schou Det er aften og børnene har sluppet de små afrikanske klappegeder i Zoo i København. Flokken, som udelukkende består af hun-geder og en enkelt han, går utæmmet ind i kampen. Pande mod pande. I en legende styrkeprøve bliver gedernes heiraki re-etableret, så der igen kan opstå ro i lejren. Program C Græsenker. 2005. 0:39 min. Af Jette Ellgaard To sortbrogede tager sig en svingom på grønsværen. The Lonesome Cowboy Journey. 2006. 6:26 min. Af Agnete Werner Den ensomme rytter rider ud mod horisonten – rider ud mod horisonten – rider ud mod horisonten – rider ud…. Copehagen. 2:15 min. Af Michel Auder. Fra de tidlige 1970’ere har Michel Auder filmet de mennesker og scenarier, han er stødt på, og herigennem har han opbygget et anseligt arkiv med optagelser, som konstant bliver brugt og genbrugt i hans værker. Hans film skal ses i sammenhæng med narrativer i kunsthistorien og den kollektive erindring, og de involverer kunstnere, forfattere og musikere, som han har lært at kende gennem årene. Michel Auders kunstpraksis spænder over mere end 40 år. Han var en af de første kunstnere, der brugte et håndholdt kamera, og han har siden eksperimenteret med alle mulige teknologier inden for video- og filmmediet. Empire. 1994. 5:27 min. Af Konrad Welz Velkommen til “Empiret”. Emperiet, hvor synets dødstråle og dets billedskabende maskiner altid er på. Hvor det at se er at tro. Optagelserne, der er brugt til ”Empire”, er fjernsynsoptagelser fra hele verden, inmdsamlet gennem ro år. I dag, hvor vi bruger næsten 1/3 af vores vågne liv på at se TV, er de elektroniske billeder blevet vores vigtigste offentlige erfaring – de er vores moderne lejrbål og kilder til vores mytologi – de er vores vågne drøm. Rousing A Levitation. 1:19 min. Af Louis Thaulov Scherfig. Fugle kan flyve. Mennesket kan ikke flyve. Det er i dette fysiske forhold, videoen ’Rousing A Levitation’ tager sit udgangspunkt. Værket består af et enkelt videoklip, hvor et menneske løber hen mod en flok måger på en nypløjet mark og får flokken til at lette. Scenen er velkendt, men tilføjes her et komisk element af det løbende, forstyrrende menneske. Der opstår en kontrast mellem menneskets fysiske begrænsning og dennes jalousi på naturens uopnåelighed. Billedet følges af en dramatisk lydside, der afsøger videoens følelsesmæssige rammer og stemning, hvor det fundamentale ved fysikkens sanselighed oplyses. Program D Untitlet. 7:00 min. Af Rikke Benborg. Sciccors in a White Hand. 2005. 9:00 min. Af Marika Seidler Videoen er fra projektet Tokyo Sciens Fiction stories fra 2005, som er en videoinstallation bestående af i alt 4 videoer og div. tegninger. Cock Fight Song. 2006. 3:15. min. Af Lilibeth Cuenca Rasmussen. I Cock Fight Song undersøger Lilibeth Cuenca Rasmussen fænomenet hanekamp, der er national sport på Filippinerne, og kommenterer emnet kritisk og med indirekte hints til en længe eksisterende patriarkalsk samfundsorden og machokultur. Hun manøvrerer i krydsfeltet mellem forskellige former for virkeligheder: musikvideoens perfektionerede iscenesættelse, hvor hun selv optræder som en afplukket hane, som danser til electro, og dokumentarfilmens nøgterne og rå virkelighed: den blodige hanekamp, spillet og det økonomiske aspekt i sporten. Mellem det personligt bekendende og det politisk, socialt engagerende. |
||