Kærlighed

Videobeskrivelser

Program A
It Takes Two. 2004. 1:12 min
Af Elin Kristine Kromann
Bevægelsen af to elastikker skaber – sammen med den lyd de laver – en illusion af en kærlighedshistorie.

Balloons. 2005. 5:25 min.
Af Peter Land
I denne video lader Peter Land sine følelser løbe af med ham, udtrykt i de næsten banale “I love you” ballonner og et stykke gammelt dansk musik.

Love Eat Apple. 2011. 2:16 min.
af Louise Lunding Østengaard, Cecilie Evert Kjær og Nikoline Lander Rasmussen. Videoworkshop, Krabbesholm F11
Et møde mellem mennesket og naturen, set gennem kalejdoskop.Love Eat Apple

Svinehjerter. 2011. 3:18 min.
Af Christine Hornsved og Sofie Frandsen Videoworkshop, Krabbesholm F11
En film der fokuserer på den mere groteske og faktuelle del af kærligheden og hjertet som symbol på kærligheden. Filmen vil gøre op med det rosenrøde billede, der er tilknyttet kærlighed.

Program B
It Takes Two. 2004. 1:12 min
Af Elin Kristine Kromann
Bevægelsen af to elastikker skaber – sammen med den lyd de laver – en illusion af en kærlighedshistorie.

A Measured Room. 2011. Dur 8:19 min -
Af Maria Meinild
Meinilds video og arbejder med den flydende grænse mellem klicheen og den personlige erfaring. Videoen er bygget op over en af de mest slidte troper i filmhistorien – den heteroseksuelle kærlighedshistorie. Meinild undersøger fortællestrukturen i filmmanuskripter, karakterernes forskellige perspektiver og fortællerstemmens fremdrift og afprøver i samme bevægelse sprogets muligheder og begrænsninger. Værket belyser begæret efter at beskrive en række universelle træk ved menneskelige relationer (som reproduceres i forskellige rammer), et begær, som samtidig risikerer enten at producere eller fastholde de selvsamme relationer i en bestemt form.

Viva Polonia, Berlin Neukölln am 14. September 2010 um 02:54. 2011. 5:50 min.
Af Dina Friemuth.
Natten har nået sit klimaks, og jeg er på vej hjem. Der er de. I Viva la Polonia. To mennesker der danser. Et øjeblik af kærlighed. I erindring om et sted og en glemt tid. Noget, de har lagt bag sig, måske. Jeg kender dem ikke, men tror jeg ved hvordan de føler.
Der er omkring 200.000 personer med polsk baggrund, der bor i Berlin. Viva la Polonia er en polsk bar i det mulitkulturelle Neukölln. Videoen er en dokumentation af den intimitet og distance man kan have til en bestemt person og et bestemt sted.

Gertrud. 2005. 2:00 min.
Af Johanne Nielsen
Carl Th. Dreyer instruerede i 1964 filmen Gertrud. I denne film med samme titeltitel genindspiller Johanne Nielsen den scene fra Dreyers film, hvor hovedpersonen besøger sin elsker og spørger hende ”hvem er du egentlig?”. Johanne Nielsen har projiceret scenen fra filmen op på et lærred. I lærredet, er der skåret et hul, der passer til Johanne Nielsens ansigt. I det øjeblik Gertrud reflekter over sin egen identitet blandes hendes og Johanne Nielsens ansigt sammen, indtil der til sidst fades ud igen og alt bliver hvidt


Program C
It Takes Two. 2004. 1:12 min
Af Elin Kristine Kromann
Bevægelsen af to elastikker skaber – sammen med den lyd de laver – en illusion af en kærlighedshistorie.

Love Letters (Prove Your Love). u.å. 2:18 min.
af Sophie Hjerl
Hvis kærlighed er stor og uendelig, så behøver den ingen ord….. eller måske er den manglede skrift på papirerne et udtryk for manglende erklæring…
Det startede med en drøm og endte som et mareridt, rent bogstaveligt. Nu mange år efter er videoen skabt udfra stærke drømmebilleder af en uendelig søgen i papirer. Teksten er udformet som en gentagende mareridtagtig messende stemme, som vandrer rundt i begreber som: Your own love, you own love, prove your love.
Your own love er en kommentar til det at føle en særlig kærlighed, man deler med et andet menneske. Men der er en skarp grænsen mellem den kærlighed man deler, og det at man pludselig kan føle at, et andet menneske ejer kærligheden, typisk i ulykkelige kærlighedshistorier.
Vi ved alle at (true) Love has no words – eller?

Count on Love. 1995. 3.00 min.
Af Nikolaj Recke
“Han elsker mig, han elsker mig ikke”
“Hun elsker mig, hun elsker mig ikke”
Det er ikke altid blomsten kan give dig svar på dette

Periods of Light. 2007. 4:53 min.
Af Nina Maria Klevian
To hænder iklædt dukketøj opfører et skuespil, der handler om at være et lille og sårbart menneske i stor og skræmmende verden. De befinder sig i et rum omgivet af hverdagsobjekter, der alle er gule og ligger tilfældig strøget ud i rummet. Dette forstærker den allerede fremherskende stemning i filmen og skaber meningsforskydning og fremmedgjorthed.

The Beauty of Powerfull Argumentation. 2005. 1:32 min.
Af Jeanette Land Schou & Peter Land
“Nogle gange kan det være svært at leve op til det perfekte parforhold, hvor man kommunikerer og respekterer hinandens begrænsninger. Ofte projekterer man ønsker og forhåbninger ind i parforholdet, som derved får svært ved at indfri disse forventninger. Man kan måske endda forvente at partneren agerer som forældre, og yder den service man er opdraget med hjemmefra. Mens partneren afdækker ens indre monster, afslører man dennes egen ufuldkommenhed.”

Program D
It Takes Two. 2004. 1:12 min
Af Elin Kristine Kromann
Bevægelsen af to elastikker skaber – sammen med den lyd de laver – en illusion af en kærlighedshistorie.

The uncontrollable bloom of Adriana I. 2007. 5:00 min,
Af Kirsten Otzen Keck
Animationen er blevet til ved at sample allerede eksisterende billeder fra magasiner og aviser. Værket handler om en 67-årig kvinde, der har fået en baby. I en lav teknologisk og humoristisk stil mimer filmen en virkelig mediegeneret historie. Værket fusionerer de underliggende religiøse symboler i et sekulariseret samfund med en kønsrolle diskurs, og en diskussion af hvorledes den teknologiske udvikling har skabt en mulighed for at udvide de fysiske grænser som menneskekroppen før har været underlagt.

Absolute Exotic. 2005. 4:20 min.
Lilibeth Cuenca Rasmussen
I hvad der ligner en musikvideo, rapper Lilibeth Cuenca Rasmussen – iført bastskørt inspireret af Chiquita-pige fra bananreklamen fra 70érne eller Josefine Baker fra 30érne, om det at blive gjort til et eksotisk objekt .
Opsætningen er enkel, en slags 30ér musikvideo, hvor alt foregår i ét rum, der danner et modstykke til de avancerede musikvideoer, der bliver lavet i samtiden.