|
|
2003
-
Efterårets store udstilling er et portræt af tre af de betydeligste personligheder i 20. århundredes danske billedhuggerkunst, fra den generation der voksede op og debuterede i 1930’erne, og som modnedes i Anden Verdenskrigs skygge. De tre billedhuggere var fælles om at være eksperimenterende, internationalt orienterede og inspireret af kunst uden for den vestlige kultursfære. De er desuden de danske repræsentanter for den såkaldte abstrakt-humanistiske skulptur, der dominerede i efterkrigstiden.
Læs mere…
-
Lørdag den 30. august modtager billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen årets Astrid Noack legat ved en reception på Holstebro Kunstmuseum.
Læs mere…
-
I forbindelse med indvielsen af udsmykningen “I´ve got you under my skin” på Patologisk Institut på Holstebro Sygehus vises på kunstmuseet skitser til udsmykningen og værker, kunstneren Michael Mørck har lavet efterfølgende. Michael Mørk udforsker det komplekse samspil mellem billede og væg, mellem rum og lys – et samspil som gør beskueren i tvivl om billedet egentligt er der, eller om det blot er en skygge på væggen.
Læs mere…
-
Gennem 1990’erne og i de seneste år har Bente Skjøttgaard gentagne gang vist, at hun besidder et usædvanligt og spændende talent. ”Jeg kan ikke lade være med at bevæge mig på grænsen af ’for meget’, for det er her spændingen opstår”, udtaler Bente Skjøttgaard. Hendes keramik svulmer, glasurerne driver ned ad siderne og en vis underfundig tone kendetegner hendes ’glasurstykker’. Bente Skjøttgaard regnes i dag blandt de ypperste af yngre danske studiokeramikere.
Læs mere…
|
|
|