Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2004

  • 9. oktober - 12. december 2004
    NINA STEN - KNUDSEN RETROSPEKTIV

    Med denne store separatudstilling med værker af maleren Nina Sten-Knudsen sættes der fokus på et værk af en af de mest betydende kunstnere på den danske kunstscene. Nina Sten-Knudsens billedverden er fuld af historier, og de store spørgsmål i tilværelsen er det konstante omdrejningspunkt i hendes kunst. Der er tale om en dybt fascinerende billedverden med referencer til fortid og nutid, til menneske og natur og til kaos og kosmos. Læs mere…
  • 12. september - 7. november 2004
    Con amore. Odin Teatrets 40-års jubilæum.

    Den danske koncept- og smykkekunstner Carolina Vallejo iscenesætter en udstilling, der hylder Odin Teatret i anledning af jubilæet. Fra hele verdenen vil institutioner og privatpersoner sende en hilsen i form af et objekt og en lille tekst, som udtrykker deres følelser og tilknytning til det teater, der har betydet så meget for dem. Læs mere…
  • 19. juni - 26. september 2004
    Ejler Billes univers. Mindeophængning

    Den 1. maj 2004 døde Ejler Bille. Holstebro Kunstmuseum viser derfor denne sommer en mindeophængning med værker af kunstneren, der er én af det 20. århundredes vigtigste, danske billedkunstnere. Holstebro Kunstmuseum har gennem årtier ivrigt samlet værker af Ejler Bille, hvorfor museets samling er den betydeligste i Danmark. Læs mere…
  • 24. april - 6. juni 2004
    Sophia Kalkau. Modtager af årets Astrid Noack Legat.

    Sophia Kalkaus arbejde kredser omkring forholdet mellem objekt, billede, rum og fortælling. Et forsøg på at få billede og objekt til at udfolde en art indbyrdes dialog. En dialog som kan bringe det omgivende rum i spil, og som kan danne rumskabende universer, hvor genstandens stilhed og billedes fortælling kan mødes. På udstillingen vises fem værker fra de seneste fem år. Læs mere…
  • 18. januar - 12. april 2004
    Glasss

    En præsentation af unikaglas af 10 danske kunstnere, der har gjort sig særlig gældende i 1990’erne. De deltagende kunstnere er Marianne Buus, Lene Bødker, Steffen Dam, Trine Drivsholm, Rikke Hagen, Micha Maria Karlslund, Pipaluk Lake, Tobias Møhl, Stig Persson og Line Gottfred Petersen. Der udstilles i alt omkring 130 pragtstykker. Læs mere…