Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2005

9. april - 29. maj 2005 Udfoldet og Indfoldet - RENÉ SCHMIDT

René Schmidt modtager årets Astrid Noack’s legat.

Lørdag den 9. april åbner Holstebro Kunstmuseum en udstillingen med den unge billedhugger René Schmidt.

Udgangspunktet for René Schmidts kunstneriske skaben er en fascination af det moderne industrisamfund, vi lever i: de tusindvis af produkter og varer det skaber, og den hverdagens æstetik disse produkter er udtryk for. Et moderne industriprodukts æstetik er et kompromis – produktet skal både være nyt, overraskende og spændende, og samtidigt må det ikke støde nogen. På den måde er det både middelmådigt og demokratisk.

René Schmidt kalder de steder, hvor f.eks. industriprodukterne befinder sig for mellemsteder. Det er steder, der befinder sig lige midt mellem 2 positioner. Mellemsteder er demokratiske, fordi de er som de mellemløsninger eller kompromiser, vores demokratiske samfund bygger på. Men mellemstederne rummer også potentiale for nye, overraskende løsninger og formgivning, der ikke er set før.

Og det er de mulighedsfelter – eller potentialer – der ligger i mellemstederne, og den frihed de giver, René Schmidt udforsker i sine skulpturer.

Helt konkret gør han det ved hjælp af morfning, som er en elektronisk teknik, hvorved man med udgangspunkt i 2 genstande kan skabe en ny genstand, der rummer lige mange elementer fra de to oprindelige genstande. Man får altså en genstand, der befinder sig lige midt mellem de to oprindelige genstande. René Schmidt ændre de oprindelige objekter, så de kommer til at rumme et potentiale for en anderledes formgivning.

Når figurerne er færdige materialiseres de ved hjælp af en 3-d fræser i stil med dem, der benyttes i industrien. Andre gange udskrives de som flade billeder, hvor den 3-dimensionelle figur bliver udfoldet, næsten som de klippeark med kirker, der var i barndommens ugeblade op mod jul. Og i visse tilfælde er det faktisk meningen, at man skal klippe figuren ud og lime den sammen til en skulptur (som f.eks. udstillingens plakat). Morfningen kan også munde ud i video eller animation, der projiceres op på museets vægge.

René Schmidts skulpturer bliver til mærkeligt, amorfe figurer, der både rummer noget kendt og noget helt nyt. Men man skal ikke kun fokusere på skulpturens form – overfladerne er mindst lige så betydningsbærende. De er som skærme, hvor der hele tiden vises nye projektioner af mønstre, virtuelle verdener eller oplevelsen af at køre i racerbil gennem en storby fuld af neonreklamer. Skulpturens overfalde står aldrig stille, men ændrer sig hele tiden, og bliver ligesom de produkters emballage, som René Schmidt bruger som udgangspunkt – indpakninger, der ændrer sig konstant og camouflerer indholdet, uden at det får indflydelse på indholdet.

Med sine overraskende skulpturer prøver René Schmidt at ramme verden med samme simulerede mangfoldighed, som forbrugssamfundet prøver at ramme os med varen. Man kan mene, at hans skulpturer er grimme, for vilde – bare for meget. Men det er der så meget, der er. Bare tænk på varehusenes æstetik eller taxa’en der i reklameøjemed har fået hen hel pakke lakrids-konfekt væltet ud over sig. Det er hverdagens æstetik det handler om – reglerne for den gode smag og de klassiske skønhedsidealer er sat ud af spil. Tilbage