Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2010

6. november 2009 - 5. april 2010 Tibetanske tangaer og bloktryk

Fra den 7. november kan man på Holstebro Kunstmuseum, som ét af de få steder i Danmark, opleve kunst fra Tibet. Ikke moderne, vestligt orienteret kunst, men traditionelle tankaer og bloktryk, fremstillet af munke i de tibetanske klostre.

Tankaen og bloktrykket er religiøse billeder. De hænger i hjemmene og i klostrene, hvor de fungerer som en slags altre. Fremstillingen foregår i klostrene, og selve arbejdet med at udføre dem betragtes som en meditativ rejse, hvor munken lever sig ind i motivets særlige karakter og betydning.

Når munken skal udføre en Tanka eller et bloktryk, følger han en række nøje fastlagte regler og traditioner. Hver figur skal ha’ sin særlige farve og fremstilles med særlige attributter. Derfor er billederne næsten uden individuel karakter. Munken er ikke kunstner i vestlig forstand, men snarere et medium, gennem hvem det guddommelige får et udtryk, der kan åbenbare den metafysiske verden. At fremstille en tanka er derfor en religiøs og medtiativ handling.

Tankaen males på et tyndt stykke bomuld med plantefarver og pulveriserede stenarter. Bloktrykket er udskåret i en hård træplade, hvorefter motivet er trykt på papir, som et traditionelt trræsnit.

Holstebro Kunstmuseums samling af tibetansk kunst er en gave fra keramikeren Christian Poulsen. Han foretog i 1970’erne flere studierejser til Asien, hvor han stiftede bekendtskab med den tibetanske billedverden. Han var en af de første, der præsenterede denne særegne kunstform herhjemme.

Samlingen af Tibetansk kunst er én af flere ikke-vestlige samlinger på Holstebro Kunstmuseum. Poul Holm-Olsens afrikanske samling er permanent udstillet og kendt af de fleste. Det samme gælder Ejler Billes samling af traditionel balinesisk kunst og Hammer-samlingen med præcolumbiansk og sydøstasiatisk keramik. Men det er første gang, at Christian Poulsens samling af Tibetansk kunst vises i en større ophængning. Og frem til den 5. april 2010 kan man opleve denne enestående samling på Holstebro Kunstmuseum.

Se billeder fra udstillingen her Tilbage