Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2012

© Mikael Melbye ”Kirsten Færch”. 2011. Olie på lærred. 85 x 100 cm. Tilhører Færch Fonden © Mikael Melbye ”Kirsten Færch”. 2011. Olie på lærred. 85 x 100 cm. Tilhører Færch Fonden

2. juni - 9. september 2012 Portræt af Kirsten Færch


Sommeren over vises Mikael Melbyes portræt af ”Kirsten Færch” fra 2011 i Færchfløjens 'Glashjørne'.

Selve portættet af Kirsten Færch er meget realistisk malet mens baggrunden er et abstrakt, farvestærkt og sprudlende univers. I dette er der et kraftfuldt udsagn om Kirsten Færchs væsen og også om hendes store kunstinteresse. Faktisk er baggrunden et maleri fra Kirsten Færchs kunstsamling, som Mikael Melbye i sin komposition lader ’smelte sammen’ med den portrætteredes mangefarvede sjal. På den måde fremstår et overbevisende hele, hvor der er plads til både realisme og fantasi.
 
Kirsten Færch er meget glad for portrættet og stolt af kunstneren Mikael Melbye (f. 1955), der er hendes nevø, og som i det sidste tiår er blevet en kendt og søgt portrætmaler. Han har bl.a. malet Dronning Margrethe. Bag sig har Mikael Melbye en betydelig karriere som operasanger.

Kirsten Færch (f. 1929) har været rektor for Skolen for Ergoterapueter i Holstebro og bl.a. været dybt engageret i Det Danske Spejderkorps, formand for Friluftsrådet i det tidligere Ringkøbing Amt og med til at etablere Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter samt dets formand i en årrække.
 
Portrættet er bestilt af og tilhører Færch Fonden.
Tilbage