Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2012

29. oktober 2011 - 9. april 2012 Anders Bonnesen Astrid Noack Legatudstilling


Se udvalgte værker fra udstillingen her.

Årets modtager af Astrid Noacks Legat, Anders Bonnesen, har gjort det til sit projekt at reformulere, hvad skulptur er og kan gøre. Til udstillingen her på Holstebro Kunstmuseum er det blevet til en række arbejder, der tematisk kredser om veje og vildveje, bevægelse og stilstand.

Udstillingens titel er indlagt i den dør, gennem hvilken man kommer ind i udstillingsrummet: Hvis du ikke ved, hvor du skal hen, vil alle veje føre dig dertil.
Sætningen er åben og dobbelttydig, måske fatalistisk og sortsynet, eller måske ukueligt optimistisk. Den kan læses som et godt råd, men også som en nøgtern konstatering. Konkret handler den vel om, hvad der sker med vores opfattelse af retning hvis målet falder bort, eller når retning og mål ikke længere kan adskilles.

På den anden side af døren bliver det ikke mindre dobbelttydigt: Vi træder ind på et mønstret gulv (Laminatgulv (blinde veje)), som kunne minde om de mosaikgulve, man ser i gamle kirker i især Italien. Det kunne også godt minde om almindelige linoleumstern i et køkken, eller om banen til et eller andet ukendt boldspil! Gulvets mønster – det opdager man efter nogen tid, eller ved titlens hjælp – er sammensat af de T’er, der sædvanligvis angiver, at en vej er en blind vej. Her er alle veje blinde, men vi går alligevel bare videre.

Rummet er møbleret med 2 sofaer og en stol, alle betrukket med en slags bogstav-patchwork. Disse skulpturers titler er slet og ret den tekst, der også kan læses i deres betræk:

Lær os at bekymres og ikke at bekymres, lær os at sidde stille & All human evil comes from a single cause: Man’s inability to sit still in a room * & Only reality interests me now, and I know I could spend the rest of my life copying a chair **

Dette med at værket på en måde er synonymt med sin titel - at det samme står at læse i værket som på titellisten – gælder også for den serie bronzeskulpturer, Anders Bonnesen har udført til udstillingen. Det system af kanaler, der benyttes ved traditionel cire perdue-bronzestøbning er erstattet med tekst, og de støbefejl, der opstår, bliver tilbage som stavefejl i titlerne.

Cire perdue (på dansk: tabt voks) foregår ved, at et emne i voks støbes ind i en varmebestandig formmasse, hvorefter voksen smeltes bort. Det flydende metal hældes i det hulrum, der herved er opstået i formen, og når metallet er kølet af, slås formen i stykker. I dette tilfælde er det sproget, nogle sætninger, der er brændt væk, og den flydende bronze prøver, kunne man sige, at komme i tanker om, hvad det var der stod.

Faktisk er alle værkerne i dette rum (dvs. også det lille maleri STOP, STOP, STOP, STOP, STOP, STOP, STOP, STOP) ’synonyme’ med deres titler. Den eneste undtagelse er den japansk udseende foldeskærm, hvis papirflader består af sammenhæklet makuleret litteratur. Hvis dette værk også skulle hedde det, der står på det, ville det resultere i en alenlang liste af bogstaver i tilsyneladende tilfældig rækkefølge. Der ville nok ikke være et eneste læsbart ord - eller i hvert fald meget få. Formentlig derfor hedder værket da også slet og ret ”Skærm”.

Det at hækle makulatur sammen minder på en måde om bronzernes proces – en mængde mening, noget tekst, er gået tabt, hvorefter det er forsøgt sat sammen igen, dog, må man sige, uden at det helt er lykkedes.

Det sidste der skal nævnes er "skilteskulpturerne", som faktisk er det første, der møder os på udstillingen, ude i gangarealet. Disse skulpturer er opbygget af advarselstavler, altså signaler som normalt er samfundets måde at regulere vores færdsel på. Men i kraft af bl.a. gentagelsen får skulpturerne også en anden karakter end blot den advarende. De er måske i lige så høj grad maleri eller grafik, som de er skulptur – og nogen steder udgør de sågar en hel lille tegnefilm. Skiltene er i øvrigt i oplagt dialog med maleren Albert Mertz’ (1920 – 1990) billeder og objekter, som for eksempel Mertz' "Døren er åben"-skilt ved indgangen til museet. Udstillingens værker deler åbenlyst Mertz’ fascination af skiltene som billedsprog, og også mere grundlæggende Mertz’ bestræbelse på i sine arbejder at opnå en lige så direkte selvfølgelighed som den, vi støder på i verden i øvrigt.

* Al menneskelig ulykke kommer af dette ene: at man ikke kan blive siddende stille på sit værelse.

** Alene virkeligheden interesserer mig nu, og jeg ved, at jeg ville kunne bruge resten af mine dage på at kopiere en stol.

Kunstnerens hjemmeside Tilbage