Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2014

Cathrine Raben Davidsen: I am an Island (2012) Cathrine Raben Davidsen: I am an Island (2012)

4. april - 27. april. 2014 På kant med Kierkegaard


Fem kunstnere viser værker, der fortolker fem centrale begreber i filosoffen Søren Kierkegaards tænkning: skyld, frihed, angst, tro og kærlighed.  

Se billederne på udstillingen her 

I 2013 var det 200 år siden at Danmarks mest betydelige filosof Søren Kierkegaard blev født. Det er blevet markeret på forskellig vis. Blandt andet af Landsnetværket for Folkekirkelige skoletjenester, der udarbejdede et undervisningsmateriale til folkeskolens 7.-10. klasser. 
 
Undervisningsmaterialet består bl.a. af 6 kunstværker, skabt af Christian Lemmertz, Erik A. Frandsen, Peter Brandes, Maja Lisa Engelhardt og Cathrine Raben Davidsen, der hver illustrerer ét centralt begreb hos Søren Kierkegaard. Det drejer sig om begreberne Skyld, Frihed, Angst, Tro og Kærlighed. 
 
Udstillingen har turneret rundt på museer og udstillingssteder i Danmark og vises nu på Holstebro Kunstmuseum. 
 
Formidlingen af malerierne og de fem centrale begreber hos Søren Kierkegaard er lagt i hænderne på 4 skoleklasser fra hhv. Birkelundsskolen, Rolf Krake skolen og Rydhave Slots Efterskole. De har lavet billeder, skulpturer og tekster, der fortolker og formidler udstillingen og Søren Kierkegaards tanker.
 
Desuden er Søren Kierkegaard selv kommet til orde, idet en række centrale citater fra hans skrifter, går i dialog med værkerne og elevernes bidrag.

Folkekirkens skoletjeneste har lavet en video, der viser eleverne fra Rydhave Slots Efterskole, der arbejder med deres bidrag til udstillingen. Videoen kan ses her
Tilbage