Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

2016

 
Maiken Bent: Strings #2 [detalje], 2016. Foto: Frank Sperling Maiken Bent: Strings #2 [detalje], 2016. Foto: Frank Sperling

4. juni - 4. september, 2016 FETICH
begærets objekter

Fetich begrebet spænder vidt - fra magiske afrikanske gudefigurer til tøj der vækker erotisk begær. Også for kunsten har fetich begrebet haft - og har stadig - en betydning.  

Se billeder fra udstillingen her

De fleste forbinder sandsynligvis ordet fetich med erotisk begær. I den kontekst er en fetich en ting, en beklædningsgenstand eller specifikke kropsdele, der tillægges en særlig seksuel betydning. Fetichismen knytter sig i vores normalforståelse til subkulturer, men gennemtrænger i dag også store dele af populærkulturen. 
 
Tidligere brugte man primært begrebet fetich om de amuletter og gudefigurer, de oprindelige beboere i Vestafrika tillagde overnaturlige og mystiske egenskaber, og som blev brugt rituelt for at komme i kontakt med guderne eller forfædrene. 
 
I midten af 1800-tallet introducerer Karl Marx begrebet varefetichisme om det forhold, at en ting i et kapitalistisk samfund ikke kun har en værdi som ren brugsgenstand. Tingen får også tillagt betydning som bytteobjekt. Omtrent samtidigt anvendes begrebet fetich i psykologien om dyrkelse og seksuel fascination af specifikke objekter. 
 
Fetichen har haft stor betydning for den moderne kunst i form af ’primitivismen’ i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor afrikanske masker og figurer øvede stor indflydelse på kunsten. Især for surrealisterne kommer fetichen til at spille en central rolle – både i deres programerklæringer og i deres kunstneriske udtryk – på grund af dens irrationelle sider. 
 
Også i dag gør fetichismen i alle dens afskygninger sig gældende i samtidskunsten. Kunstværket er i dag – på samme måde som andre luksusprodukter – et attråværdigt objekt. Det begæres, og er omgivet af ritualer, der på mange måder kan sammenlignes med dem, der omgav den afrikanske fetich. 
 
Udstillingens forskellige bidrag skildrer denne forbindelse mellem kunstværket og feticheret objekt på tværs af tider, kultur og kunstneriske medier. Desuden kaster udstillingen et udforskende og nyfortolkende blik på fetich-begrebet, som det historisk har udviklet sig fra dets oprindelige etnografiske betydning til dets nuværende bestemmelser inden for religionsvidenskab, politisk økonomi, psykologi, kunst og æstetik. 
 
De deltagende kunstnere demonstrerer hver på sin måde fetich-begrebets bredde og aktualitet også i vores egen tid. Værkerne spænder bredt – der vises både omfattende stedsspecifikke installationer, video, objektkunst, grafiske værker og fotografi mm. De udstillede kunstnere har desuden det tilfælles, at de arbejder med en udpræget sans for form og materiale.    
 
Fetichisme handler grundlæggende om materiel kultur. Særligt de aspekter, der har med menneskets interaktion med ting at gøre, hvad enten det er rituelle objekter, forbrugsgoder eller kunst. Udstillingen stiller spørgsmål om, hvilken rolle den materielle verdens genstande spiller som markering af sociale og kulturelle forskelle. Hvilken værdi, tilskriver vi de ting, vi dagligt omgiver os med? Hvad fortæller kunstværket som feticheret objekt os om karakteren af privat nydelse, begær samt jagten på skønhed og perfektion?
 
På udstillingen vises værker af Nobuyoshi Araki (f. 1940), Francis Bacon, (1909-92), Hans Bellmer (1902-75), Maiken Bent (f. 1980), Alex Da Corte (f. 1980), Elmgreen & Dragset (f. 1961; f. 1969); Hannah Heilmann (f. 1978); Sian Kristoffersen (f. 1969), Robert Mapplethorpe (1946-89), Claus Hugo Nielsen (f. 1974), Bjørn Nørgaard (f. 1947), Meret Oppenheim (1913-85), Lars Bent Petersen (f. 1964), Pablo Picasso (1881-1973) samt afrikansk traditionel kunst.
 
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Grosserer L.F. Foghts Fond og Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond.
 
 
 
Tilbage