| 1. april - 30. juni | |
| Tirsdag-fredag | kl. 12-16 |
| Weekend/helligdag | kl. 11-17 |
| Mandag (ikke helligdage) | lukket |
Museumsvej 2
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk
Generelt
Holstebro Kunstmuseum har en lang tradition for at samarbejde med børnehaver, skoler, ungdonsuddannelser og videregående uddannelser. Der går sjældent en uge, uden at museets besøges af skoleklasser. Museet mener, at det er vigtigt at børn og unge møder billedkunsten på museet flere gange i løbet af deres skolegang.
Det vigtigste formidlingsredskab i forbindelse med dette møde er dialogen, som den bl.a. kommer til udtryk i omvisningen. Omvisninger tilrettelægges derfor i samarbejde med lærerne, så de passer til de enkelte klassers niveau og de undervisningsforløb, de indgår i. I forbindelse med særudstillinger, tilbydes der specielle omvisninger og undervisningsforløb, som tager udgangspunkt i den enkelte udstilling. Museet ser det også som en vigtig opgave at inspirere lærerne fra folkeskolerne, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser til at bruge billedkunsten og museet i undervisningen. Det sker ved at indgå i dialog og samarbejde med lærerne, så museet hele tiden kender deres behov samt ved at tilbyde kurser hvor museets samlinger præsenteres, at udarbejde pædagogisk tilrettelagt og niveaudelt undervisningsmateriale med udgangspunkt i museets samlinger og at informere om museets aktiviteter. |
||