Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Heerup som musiker og digter

Henry Heerup arbejdede ikke kun med billedkunst.
Han spillede også klaver, mundharmonika og blokfløjte og komponerede små melodier og sange til disse instrumenter.
Og han skrev flere små bøger, som han også illustrerede.

Heerup som musiker
Det kan godt være svært at finde Heerups musik indspillet. Men på biblioteket kan man låne bogen "22 farvekridttegninger".
Bogens tergninger er både tegninger, men også nodeblade med tekster og noder til en række små, fine sange og melodier.
Tegningerne kan også købes som postkort på Holstebro Kunstmuseum 

Heerup som digter og forfatter
Heerup skrev mange små tekster, bl.a sine tanker om hvordan han opfattede sin kunst. De kan læses både som poesi og prosa og er sært finurlige. 
Han lavede også egentlige bøger - primært børnebøger med titler som "Nis og Nutte", "Skralle og Kladde i Figurland" og "Vidunderbarnet Mozart". 
Bøgerne illustrerede han med sine tegninger. 

Heerups skrift var også tegnet, så teksterne både er fortællinger og billeder. 

Hvis man vil inddrage Heerups musik og digtning i undervisningen kan man starte forløbet med at lade børnene børnene læse en tekst om Heerup som musiker og digter.

Teksten kan findes her

Heerups musik i undervisningen
Et samarbejdsprojekt mellem fagene musik, dansk og billedkunst kunne handle om, at man laver musik i Heerups ånd og udgiver den musik man laver som en lille bog. 
Eleverne digter en tekst, f.eks. med udgangspunkt i den ordbank man har lavet ved billedgennemgangen - se her  
Derefter laves en melodi til teksten.
Noderne og teksten skrives ned og illustreres og samles til en lille bog eller vises på en udstilling samtidigt med at sangene fremføres. 

Man kan også spille Heerups egne melodier, hvis man kan få fat i hans noder.  

Lav en Heerup-bog
Efter at eleverne har læst én af Heerups bøger, skriver de selv en historie. 
Det kan være med udgangspunkt i Heerup liv, et af hans billeder, ordene fra ordbanken - eller i et billede eller en skulptur, som børnene selv har lavet med udgangspunkt i Heerups billedunivers. 
Derefter laver børnene en bog, hvor tekst og illustrationer danner et hele. 

Tilbage