Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Henry Heerups have

Download Henrys have som PDF her

De fleste kunstnere har et atelier. Det er det sted, hvor de laver deres kunst. Det er tit gamle værksteder. Eller fabrikker. Der er god plads. Henry havde ikke et atelier. Han lavede alle sine ting udenfor. I en have.
 
Heerup kaldte sin have for Pladsen. Det var her han malede sine billeder. Og huggede sine skulpturer. Og lavede sine skrammelskulpturer.
 
Haven var ikke pæn. Henry slog ikke græsset. Så det stod højt hele sommeren. Haven lignede en jungle. Over alt stod der skulpturer. Eller sten som skulle laves til skulpturer. De var ikke altid til at finde, fordi græsset var højt. Der lå også bunker af skrammel.
 
Haven kunne godt minde om en anden have. Nemlig paradisets have. Der hvor Adam og Eva levede. Der var der fred. Ligesom i Henrys have.
 
Der var et par små huse på pladsen. Her stod malerierne. Og her kunne Henry gå ind når det regnede.
 
Om sommeren malede Heerup i haven. Han havde lavet et staffeli, hvor han malede sine billeder, af gamle ting. Det stod altid ude. Når det blev koldt om vinteren, blev malingen stiv. Så kunne den ikke komme ud af tuberne. Så kunne han ikke male mere. I stedet huggede Heerup skulpturer ud af stenene. Så fik han varmen. 
 
Heerup cyklede hver dag fra sit hjem til pladsen. Han stod sent op. Og cyklede så ud i haven. Der var han lige til solen gik ned. Om sommeren kom han sent hjem. Men om vinteren kom han tidligt hjem. Så sad han og skar linoleums snit.
 
På pladsen var der en masse katte. Dem holdt han meget af. Og han gav dem mad. Der var også pindsvin. Som han gav mælk. En af kattene hed Chaplin.
 
På vej ud til pladsen fandt han tit ting og sager. Dem kunne han bruge i sine skrammelskulpturer. Dem tog han med på cyklen. Han havde også en radio med, en termokande med kakao eller kaffe, en madpakke og mad til kattene. Så han skulle ha plads til mange ting på cyklen.  
 
Når der var nogen, der ville købe et maleri eller en skulptur af Henry, måtte de ud på pladsen. Her viste Henry billederne frem. Så kunne folk vælge, hvilket billede de ville købe.
 
Henry havde pladsen lige til han døde. Efter hans død fik hans søn Ole pladsen. Han byggede et hus på pladsen. Der bor han vist nok stadig.