Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Sprogundervisning

HENRY HEERUP OG SYMBOLERNE
 
Det kan være svært at lære et nyt sprog. Ord, begreber og udtale kan være meget forskellige fra sprog til sprog. Billeder og symboler er vi derimod oftere fælles om på tværs af kulturer, og vi behøves ikke nødvendigvis at bruge sprog for at forstå dem. 
Dette undervisningsforløb handler om symboler, og tager udgangspunkt i kunstneren Henry Heerups billeder. Han bruger ofte symboler til at fortælle sine historier. I forløbet arbejder de studerende med symboler og Henry Heerups billeder og de besøger Holstebro Kunstmuseum. Forløbet afsluttes med, at de studerende selv laver billeder og tekster, der tager udgangspunkt i deres egen fortælling og livssituation
Dette undervisningsforløb er udviklet i samarbejde mellem Mette Francis Sejrskilde, Rikke Christoffersen, Amalie Glargaard, Anne Mette Lebech, Peter Werenberg og Linda Levin, Sprogcenter Holstebro og Holstebro Kunstmuseum.
 
FORMÅL
Dette undervisningsforløb, der arbejder med symboler og billeder af Henry Heerup, har til formål 
- at give de studerende bedre sprogforståelse
- at styrke de studerendes kommunikative færdigheder
- skabe dialog mellem den kulturelle identitet, kursisterne bringer med sig,
        og den danske kultur, de er flyttet ind i     
- at formidle viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark
 
FORLØB
Undervisningsforløbet er bygget op med 4 faser. Første fase rummer en introduktion til forløbet. I fase 2 beskæftiger de studerende sig med Henry Heerup, hans liv, værk og brug af symboler. I fase 3 laver eleverne – på baggrund af den viden de har erhvervet – billeder og tekster med udgangspunkt i deres egen livssituation og historie billeder og tekster. Og som afslutning af forløbet fremlægger eleverne deres arbejde, og de evaluerer forløbet. 
Tidsforbrug
Forløbet løber over 4-5 uger – I de første 3 uger bruges der to dage á ca. 6 lektioner hver uge. De sidste to uger bruges der 1 dag på hhv. at afslutte arbejdet og på fremlæggelse. 
 
FASE 1 - INTRODUKTION
I fase 1 introduceres de studerende til forløbet og til billedanalyse. 
Dag 1 - Introduktion til forløbet
Vi skal de næste 5 uger beskæftige os med kunstneren Henry Heerup, symboler og billedanalyse. 
Vi har lavet en powerpoint, hvor man kan se, hvad formålet med forløbet er.
Powerpointen kan du se her.  
Kunstneren Henry Heerup  
Kunstneren Henry Heerup er emnet for forløbet. 
Der blev i 1966, mens Henry Heerup stadig levede, lavet en video om ham. 
Videoen kan du ser her
Når du har set videoen, skal du svare på en række spørgsmål om Henry Heerup.
Spørgsmålene kan du finde her
Materiale om Henry Heerup
Vi har lavet en tekst om Henry Heerup, som du skal læse. 
Teksten kan du finde her
Derefter skal du svare på en række spørgsmål om Henry Heerup
Spørgsmålene kan du finde her 
Yderligere tekster og opgaver om Henry Heerup
Her er en række yderligere tekster og opgaver om Henry Heerup.  
Tekst og arbejdsopgave: Henry Heerups Have - klik her
Tekst og arbejdsopgave: Henry Heerups maleri - klik her
Arbejdsopgave: Hvem var Henry Heerup - klik her 
Dag 2
Introduktion til symboler
I dag skal vi beskæftige os med hvad et symbol er, og hvordan vi kan forstå et billede, hvis vi forstår de symboler, der er i billedet. 
Vi har lavet en powerpoint om symboler, og om hvordan de kan bruges, når vi skal finde ud af, hvordan vi skal forstå og læse billeder. 
Du kan finde powerpointen her – kunstprojekt – introduktion til symboler
Vi har lavet en tekst og opgaver om Henry Heerup og symbolerne, som du skal læse
Du kan finde teksten her 
 
FASE 2 - HENRY HEERUP
Dag 1 - Henry Heerup og symbolerne
I dag skal du lære mere om Henry Heerup, hans liv og hans kunst – og om symboler. 
Vi har lavet en powerpoint om Henry Heerup, hans liv, kunst – og om hvordan han bruger symboler. 
Du kan finde powerpointen her. Kunstprojekt II – introduktion til Henry Heerup
Du skal også læse en tekst om Henry Heerup og om hans billede Bryllupskareten
Teksten finder du her
Derefter skal du svare på spørgsmålene her 
Du kan også svare på spørgsmålene i denne arbejdsopgave om Henry Heerups motiver
Arbejdsopgaven kan du finde her
Du skal nu finde/vælge et billede af Henry Heerup, som du gerne vil arbejde med. 
(Vi kan ikke vise gengivelser af Henry Heerup billeder på vores hjemmeside, uden at skulle betale afgift for det. I må på forhånd ud og lede på nettet eller biblioteket og finde har en masse Heerup Billeder).   
Når du har fundet billedet, skal du leve en billedanalyse af billedet.  
Du kan bruge en billedanalysemodel, som du kan finde her.
Dag 2 - Besøg på Holstebro Kunstmuseum
Vi besøger i dag Holstebro Kunstmuseum, hvor museets kunstformidler vil vise os nogle af Henry Heerups billeder, og vil fortæller os om hvordan Henry Heerup bruger symboler i sine billeder.
I kan se billeder fra et af Sprogcenter Holstebro's besøg på Holstebro Kunstmuseums her.  
I får en masse nyt at vide, men får også repeteret det I allerede har lært. 
Efter besøget arbejder vi videre med billedanalyserne. 

FASE 3 - EGEN PRODUKTION
Dag 1 - mit liv som billede
Nu skal I selv i gang med at lave et billede. 
I skal lave et billede, hvor I bruger symboler – enten nogle af dem, I har mødt i løbet af dette forløb, eller nogle I kender – og hvor I fortæller noget om jer selv, jeres historie, hvordan I er kommet hertil, hvad I håber og drømmer om eller hvad der optager jet lige nu. 
I skal også skrive en tekst om jeres billede. 
Vi har lavet en skabelon, som du kan bruge.
Du kan finde skabelonen her. 
I kan se billeder af studerende, der maler deres egne billeder her
O
g vil du se deres færdige malerier, skal du klikke her
Dag 2 - forberede præsentation af dit arbejde
I dag skal du gøre dit billede og din tekst færdig.
Derefter skal du optage en video, hvor du viser dit billede frem og fortæller om det. 
Øv din præsentation, så det bliver en god video. 
I kan øve jer, ved at fortælle om jeres billede i små grupper. 

FASE 4 - AFSLUTNING, FREMLÆGGELSE OG EVALUERING
I dag afsluttes forløbet. 
Det kan gøres på mange måder og afhænger bl.a. af hvor meget plads og tid I har til rådighed. 
Hvis det skal være rigtigt flot, kan I lave en udstilling, hvor I viser alt det I har lavet. Og I kan invitere resten af skolen til fernisering med taler og servering.  
I kan se billeder fra ferniseringen på en udstilling med billeder lavet af studerende på Sprogcenter Holstebro her
I skal i hvert fald hænge jeres billeder op på væggen i jeres klasselokale eller på et samlingssted i skolen.  
I kan også skrive jeres fortællinger rent, og sætte dem op ved siden af jeres billede. 
Videopræsentationerne kan I vise på en skærm. 
Evaluering
Til sidst skal I evaluere forløbet. 
Vi har lavet et evalueringsskema som I kan bruge. 
Skemaet kan I finde her

Vil du vide mere kontakt kunstformidler Peter Haarby; telefon 97842 4518 eller ph@holstebrokunstmuseum.dk 

God fornøjelse
Peter Haarby
Kunstformidler