Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Masken i billedkunsten

Masken i vesteuropæisk kunst
I Vesteuropa sker der gennem 1800-tallet en stigende interesse for andre kulturer.
Interessen sker både pga. stigende handelssamkven, men også som følge af koloniseringen af Afrika i 1800-tallet. 
I  løbet af 1800-tallet oprettes en række etnografiske museer i Vesteuropa, hvor man kan se "eksotisk" kunst.
Vesteuropæisk kunst har – siden antikken – dyrket ”naturalismen” – gengivelsen af naturen.
Inspirationen fra andre kulturer virker som en katalysator for nybruddet i vesteuropæisk kunst.
Det ses f.eks. i impressionismens interesse for Japan og japansk kunst. 

Kunstnerne og det eksotiske
I 1891 rejser Paul Gauguin til Tahiti og bliver inspireret af Oceaniens kunst. 
Og omkring 1905 erhverver Fauvisterne – Matisse, Vlaminck og Derain - afrikanske skulpturer. 
I 1907 ser Picasso for første gang en afrikansk figur hos Matisse. Han bliver så optaget af den, at han dagen efter besøger det etnografiske museum i Paris. Han begynder desuden at samle på afrikanske masker og figurer.
I det epokegørende billede ”Frøknerne fra Avignon” bruger Picasso for første gang masken i et billede.
Picasso er begejstret for den forenkling, der er i de afrikanske masker, og maskerne bliver en vigtig inspiration for kubismen og for Picassos maleri og skulptur.
Også Emil Nolde, Constantin Brancusi, Paul Klee og Alberto Giacometti - og mange andre kunstnere - fascineres og inspireres af masker og kunst fra ikke-vestlige kulturer.

Det der fascinerer kunstnerne er, at masken forenkler og bruger de helt basale elementer, der skal til for at tegne et menneske. Den bruger geometriske grundelementer, skjuler og er udtryk for energi, drifter, noget oprindeligt og primitivt.

Masken i dansk kunst
Carl Kjersmeier (1898-1961) var dansk storsamler. Han var interesseret i fremmede kulturer, og havde stiftet bekendtskab med de moderne kunstneres interesse for de oprindelige folks billedkunst, og var begyndt at samle på afrikansk kunst.
Hans samling er Danmarks største og kan i dag ses på Nationalmuseet.
Billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba kendte fra barns ben Kjersmeiers samling. I 1934 introducerede hun sine kunstnerkolleger i sammenslutningen Linien til Kjersmeiers samling og til afrikansk kunst.
Sonja Ferlov lavede flere maskeskulpturer, og mange af hendes øvrige skulpturer var inspireret af afrikansk kunst. 
Også Ejler Bille blev – under indflydelse af Sonja Ferlov Mancoba – inspireret af masken. I 1937 rejste Bille og Sonja Ferlov til Paris i 1937 for at opsøge Giacometti. 

Der var flere andre danske kunst, der i 1930'erne og 40'erne, der lavede maske billeder og blev inspireret af traditionel afrikansk kunst, bl.a. Egill Jacobsen, Robert Jacobsen og Asger Jorn.