Åbningstider

1. oktober - 31. marts  
Tirsdag-fredag kl. 12-16
Weekend/helligdag kl. 11-17
Mandag (ikke uge 7, 13, 42)     lukket
Jul og Nytår (+ visse dage)     lukket

Kontakt

Museumsvej 2A
DK-7500 Holstebro
+ 45 9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk

 

Masken - kristendomskundskab

Et undervisningsforløb til faget kristendomskundskab i 9. klasse
Masken kender vi fra de traditionelle kulturer i bl.a. Afrika og Asien, hvor de havde en vigtig rolle i religionen og kulten. Masken indtager også en vigtig rolle i Vesteuropæisk kunst og kultur – fra Antikken og til i dag. 
 
Masken bruges også som begreb i psykologien, når man skal forstå begrebet identitet. Masken kan både bruges til at skjule identitet, til at skabe en ny identitet og til at skabe et gruppetilhørsforhold, f.eks. blandt de danske roligans, der maler sig med røde og hvide farver i ansigtet. 
 
Vi kender også masken fra rockmusikken, film, cirkus og teater. Endelig behøves masker heller ikke nødvendigvis at være fysiske genstande man bærer. Ansigtsmaling, make-up, tatoveringer, frisurer, piercinger og lignende kan have samme funktion som masker.
 
Masken har altså både en historie og mange betydninger. At bruge masken i undervisningen kan give børn indsigt i og forståelse for deres omverden, og give dem selvindsigt.
 
Holstebro Kunstmuseum har lavet et undervisningsforløb om masker til faget kristendomskundskab i overbygningen. 
 
Man kan kombinere dette forløb med et forløb til faget dansk i 9. klasse, som I kan se her. 
 
FORMÅLET
Dette undervisningsforløb handler om masker og identitet som de kommer til udtryk i religioner og i billedkunsten. 
Det har til formål 
- At eleverne lærer om maskens rolle i ikke vestlige religioner. 
- At eleverne lærer at reflektere over forholdet mellem identitet og maske i vestlig kultur. 
 
FÆLLESMÅL
Forløbet er lavet med udgangspunkt i fællesmål for faget Kristendomskundskabs lærings- og vidensmål for 9. klasse
Se fællesmål her.
 
FORLØBET
Undervisningsforløbet er bygget op omkring et besøg på Holstebro Kunstmuseum, hvor museets samling af afrikanske masker og billedkunst, der har masken som motiv, står i centrum. Under museumsbesøget skal eleverne både arbejde selvstændigt og indgå i dialog med museets kunstformidler. 
Inden besøget skal eleverne løse tre opgaver som forberedelse til besøget. 
Efter besøget arbejder eleverne videre med emnet. 
Forløbet afsluttes med at både elever og lærere evaluerer forløbet.   
Introopgave 
Inden museumsbesøget løser eleverne tre opgaver, der forbereder dem på besøget.
De skal tale sammen om hvad de forstår ved begrebet maske. 
Derefter skal de med udgangspunkt i en tekst og to billedserier komme nærmere til en bestemmelse af, hvad en maske er. 
Se opgaverne, tekst og billedserierne her
Opgaven kan downloades og printes 
Museumsbesøget
Museumsbesøget starter med, at eleverne i grupper løser en opgave, hvor de skal finde de kunstværker på museet, hvor de tror en maske har været inspiration til kunstværket.
Derefter samles eleverne med museets kunstformidler, og de samtaler om, de kunstværker eleverne har fundet. 
Desuden ser kunstformidlerne og eleverne sammen på nogle af de 'rigtigt' masker, der findes på museet. 
Se opgaven til museumsbesøget her
Opgaven kan downloades og printes
Efter Museumsbesøget
Efter Museumsbesøget skal I arbejde videre med begrebet maske og religion.  
I kan enten beskæftige jer med emnet ved at beskæftige jer med Identitet og skabelse i de forskellige religioner. Eller I kan arbejde med Ritualer i forskellige religioner. 
Se opgaven til efter museumsbesøget her
Opgaven kan downloades og printes
Yderligere læsning 
Vil du vide mere om masker, har vi lavet en tekst, som du kan læse ved at klikke her
Vil du vide mere om hvordan billedkunstnere har brugt masken, kan du klikke her
 
BOOKING
Undervisningsforløbet kan bookes ved henvendelse til kunstformidler Peter Haarby på ph@holstebrokunstmuseum.dk eller på telefon 9742 4518. Forløbet koster 300 kr. 
 
EVALUERING
Som afslutning på besøget beder vi om, at eleverne evaluerer forløbet på evalueringsskemaet.
Hvis der er muligt, vil vi meget gerne, at I sender børnenes evalueringer til museets kunstformidler på ph@holstebrokunstmuseum.dk
Elevernes evalueringsskemaet kan I finde her
Evalueringsskemaet kan downloades og printes
Vi beder også om at læreren evaluerer forløbet på evalueringsskemaet og sender det til ph@holstebrokunstmuseum.dk   
Lærerens evalueringsskema kan I finde her
Evalueringsskemaet kan downloades og printes.
 
God fornøjelse
Peter Haarby
Kunstformidler Holstebro Kunstmuseum.