Henry Heerup (1907-1993) er én af de centrale kunstnere på Holstebro Kunstmuseum.
Museet har én af landets største Heerup-samlinger med flere hovedværker - bl.a. Nat og dag (1944) og Livsfrisen (1952).
Heerups liv
Henry Heerup blev født den 4.11.1907.
Hans mor hed Sara Lolia Anne Christensen, men blev kaldt Sera.
Heerup kendte ikke sin far, og omtalte ham altid som Kejseren af Kinas land.
I årene 1922-27 havde han forskellige lærepladser, men i 1927 blev han optaget på Kunstakademiet, hvor han gik til 1932.
I 1933, bliver han gift med Emilie Westh – kaldet Mille.
I 1934 fødes Ole og i 1934 fødes datteren Nanna.
I 1946 bliver Heerup og Mille skilt og i 1958 bliver Heerup gift med Marion Brock.
Heerup dør i 1993.
Heerups kunstneriske karriere
Heerup fik en meget traditionel uddannelse på kunstakademiet.
På malerskolen havde han professorerne Aksel Jørgensen og Ejnar Nielsen som lærere. Og på billedhuggerskolen Einar Utzon-Franck, der i øvrigt mente at Heerup ikke havde en fremtid som billedhugger.
Alligevel var det som billedhugger, har første gang slog sit navn fast med sine granit- og skrannelskulpturer.
Han havde sin første udstilling i 1929 og seburerede i 1933 på Kunstnernes Efterårsudstilling.
I 1934 var han gæst på Linien’s udstilling og i 1937 gæst på Grønningen. Ffra 1943 var han medlem af Høstudstillingen.
Fra 1948 deltager Heerup i Cobra’s udstillinger. Derefter et utal af udstillinger i ind- og udland – bl.a. Biennalen i Venedig 1962 & 1972 og Biennalen i Sao Paulo 1965.
Kubismen og collagen
Ordet collage kommer af fransk coller, som betyder at lime.
Collagen har udgangspunkt i Kubismen, der ”opfindes” i 1908-1912 af Pablo Picasso (1881- 1973) og Georges Braque (1882 – 1963) i Paris.
Kubismen er en af de vigtigste nyskabelser i kunsten. Den er en helt ny måde at se på, og er grundlaget for den moderne vestlige kunst. Den betegner et opgør med maleriets illusionisme. I kubismen bliver maleriet til virkelighed på egne præmisser.
Kubismen betyder også et opgør med de klassiske materialer, som olie på lærred, marmor og Bronze. I stedet begynder kunstnerne at bruge alle mulige materialer, som ikke er tænkt brugt kunstnerisk - materialer, som ikke er fine og ophøjede, men almindelige. F.eks. limer Picasso et avishoved direkte på lærredet i stedet for at male det. Han og Braque limer også alle mulige andre materialer ind på lærredet.
På den måde ændre kunsten status fra at være ophøjet og ren, til istedet at skildre det brugte og det kasserede. Der opstår en ny æstetik.
Heerup som collagekunstner
Heerup udvikler efter 1933 sin helt egen collageteknik. Han arbejder frit og fabulerende og skaber skulpturer af ting han fisker op af skraldespanden. Alt det, der er smidt væk giver han nyt liv ved at give det en ny betydning.
Heerup lavede sit helt eget skrammelskulpturmanifest.
Det er ikke kun i skulpturen Heerup bruger collagens metode. Det gør han også i maleriet. Han siger: "Li’som man kan blande farver på sin palet, kan man blande motiver på lærredet - en motivblanding. Der behøv’s ikke at være mening i det – Men der er sket en blanding – en motivblanding.
Heerup som symbolernes kunstner
Ofte er de motiver Heerup bruger i sine billeder symboler.
Han bruger grundsymbolerne, både i den betydning, som de normalt har, men han tolker dem også ind i sin egen verden. Og endelig laver han sine helt egne symboler. Heerups billeder bliver på den måde til fortællinger om livet & døden, kærligheden, erotikken og den evige gentagelse.
Hans billeder er i slægt med de store grundfortællinger
Heerups metode
Heerup bruger i sine skrammelskulpturer affald, genbrugsmaterialer, skrot og skrammel, som han sætter sammen og gir nyt liv og ny betydning.
I sine malerier og linoleumssnit sætter Heerup motiver sammen, som ikke nødvendigvis hører sammen. Han laver en motivblanding, en symbolcollage, en rebus af symboler.
Heerup og ornamentet
Udover at dyrke symbolet og collagen, arbejder Heerup også meget med ornamentet. Han nævner selv Jellingestenens ornamenter som en væsentlig inspiration for hans værk.
Heerup som multikunstner
Heerup beskæftiger sig med skulptur - både skrammelskulptur, men også skulptúrer, som han hugger i granit.
Han laver også maleri, tegning og grafik.
Men Heerup laver også musik, han digter og laver bøærnebøger.
Myter om Heerup
Vi har nogle bestemte billeder af Heerups liv og virke, som ikke nødvendigvis er dækkende.
Ét af de billeder er billedet af Heerup som nisse - et naivistisk, fabulerende legebarn. Her ses hans værk som umiddelbart, letforståeligt og ureflekteret. Men det billede gør ham også ufarlig, barnlig, let ,overfladisk og underholdende.
En anden måde at betragte Heeerup på er som vitalist. Vitalismen opstod omkring år 1900, og var et opgør med Kristendommen. Man tog udgangspunkt i det nære og konkrete liv, og tilgangen til livet var spontan, umiddelbar og intuitivt. I Heerups kunst ses det vitalistiske aspekt f.eks. i at eksualiteten og livets videreførelse er centrale temaer i hans kunst. Heerup er friluftsmenneske, skaber i naturen, og han lever sundt, enkelt og er soldyrker. Hans have, der også er hans atelier, er vildtvoksende som naturen.
På grund af copyright kan vi desværre ikke vise Henry Heerup-billeder på hjemmesiden.
