Masker

Masken kender vi fra de traditionelle kulturer i bl.a. Afrika, Amerika og Asien. Men masken indtager også en vigtig rolle i Vesteuropæisk kultur og kunst - helt fra Antikken og til nutiden.

Maskens rolle i de traditionelle Afrikanske kulturer
Masken kender vi bedst fra de bofaste agerbrugskulturer i Vestafrika.
Her spillede masken en central rolle i den lokale religion og i samfundslivet. 
Religionens rolle var at sikre samfundets stabilitet og at forklare og begrunde de bestående samfundsforhold.
Med masken som medium henvendte man sig til guder og ånder eller til anerne, som videreformidlede menneskenes bønner til de højere magter.
I maskerne blev de guddommelige kræfter nærværende. 
Maskerne brugte man navnlig i forbindelse med indvielsesritualer til politisk-religiøse selskaber, som pædagogiske eksempler på det gode og som advarsler mod det onde og det socialt uacceptable.

Maskens æstetik
Maskens æstetik og udseende var underordnet dens funktion.
Masken optrådte sjældent alene - den var en del af en dragt, der dækkede det meste af kroppen.
Masken gengiver ikke virkeligheden, men forenkler for at skabe tydelighed og for at man kan identificere masken med den funktion, egenskab eller kraft, den repræsenterer.
Masken er karakteriseret ved frontalitet, symmetri, abstraktion og stilisering.

Masker i andre traditionelle kulturer
Vi kender maskebrug fra de fleste andre traditionelle kulturer.
Således brugte folkeslag i Oceanien masker i deres riter.
Indianerne i både Syd- og Nordamerika brugte også masker i deres riter.
Også fra Inuit kender vi til brugen af masker. 
I Asien bruges masker i traditionelt teater på Bali, i Kina og Japan. 

Maskebrug i europæisk kultur
Masker har også spillet en vigtig rolle i Europæisk kultur. 
I det antikke Grækenland brugte man masker ved teaterforestillinger, hvor masken både tjente som identifikation af de enkelte karakterer og som stemmeforstærker.  
Masken bruges også i Comedia del Arte teatret og i pantominen. 
I de venetianske casinoer brugte man masken til at skjule sin identitet, og masken havde samme funktion i karnevalet og ved fastelavn. 
Under pesten brugte lægerne en speciel maske med en lang næse fyldt af krydderurter, som man troede kunne stoppe smitten. 
Masken kendes i dag bl.a. fra klovnen i cirkus. 
Kristendommen har traditionelt betragtet masken som hedensk. 

Maskebrug i nutiden
Også i dag bruges masken både til at skjule identitet, til at skabe en ny identitet og til at skabe et gruppetilhørsforhold, f.eks. blandt de danske roligans, der maler sig med røde og hvide farver i ansigtet. 
Masken kender vi også fra rockmusikere, film og teater.
I dag er masker heller ikke nødvendigvis fysiske genstande man bærer.
Ansigtsmaling, make-up, tatoveringer, frisurer, piercinger og lignende kan have samme funktion som masker.  

Masken i psykologien
I psykologien bruges masken som begreb når man taler om identitet. 
Man kan skjule sig bag en maske og de fleste har forskellige masker eller identiteter, som man bruger i forskellige sammenhænge. Man kan spørge om der er en identitet inde bag de mange masker.
Masken kan gi bæreren anonymitet, den kan beskytte personligheden eller den kan skabe opmærksomhed omkring personen. 
Det græske ord persona betyder maske, og ordet persona i betydningen maske bruger psykoplogen C.G. Jung som betegnelse for den del af personligheden, der skaber kontakt mellem - eller er skudt ind mellem - selvet og omverdenen. 
  

Masker fra samlingen