Cookiepolitik
We are using cookies to improve the experience. Read more
Close
Thommesen, Anna
Anna Thommesen (1908-2004) var selvlært – både som væver og kunstner. Allerede som barn malede hun, men fra 1940’erne blev vævningen hendes foretrukne udtryksmiddel. Thommesen udførte selv alle trin i væveprocessen og lærte sig hertil at indfarve sine egne garner ved at bruge naturens planter.
Thommesens billedtæpper er helt abstrakte, men bærer gennem garnets uld og plantefarverne, samt titler såsom Taks eller Vinter, helt konkrete henvisninger til naturens mangfoldighed og vækst. De bliver poetiske metaforer for det danske landskab, hvor kornmarkers opdeling, solnedganges farvetoner og havets bølger og horisontlinjer udgør naturens ornament.
Debut, udstillingsfællesskaber og anerkendelse
I 1943 debuterede Anna Thommesen med kludetæpper på Kunstnernes Efterårsudstilling, og senere var hun repræsenteret på Linien II (1947) og Koloristernes udstilling (1948). I 1952 blev hun medlem af kunstnersammenslutningen Martsudstillingen på opfordring af gruppens malere, der netop så maleriske kvaliteter i hendes arbejde. I 1972 modtager hun Eckersbergs Medalje.
Mellem maleriets flade og kunsthåndværkets objekt
Thommesen udstillede altid selv sine værker væghængte. Som sådan befinder de sig et sted mellem maleriets flade og kunsthåndværkets objekt. Der findes imidlertid flere eksempler på, at de også har tjent som gulvtæpper og dermed antaget en mere distinkt brugskarakter.
Geometri og symmetri
I starten var Thommesens mønstre domineret af komplementære farver og geometriske former i kompositioner, der ofte vækker mindelser om oprindelige kulturers udtryk, såsom peruvianske tæpper. Op gennem 1970’erne og fremefter indtræffer en stadigt højere grad af enkelthed samt en monokrom kolorit, hvor en enkelt farve dominerer og modelleres med stor præcision. Hos Thommesen er mønstrene oftest symmetriske omkring både
den lodrette og vandrette akse.
Farvens rytmik - arbejdsproces
Når Anna Thommesen indledte sin arbejdsproces, begyndte hun med farven. Farven betingede tæppets rytmik og skabte derved en indre sammenhæng, hvori farve og mønster holder hinanden i balance og danner en harmonisk helhed. Thommesen malede først en akvarel af det tæppe, hun skulle til at væve. Herefter en teknisk mønstertegning på millimeterpapir med angivelse af mål samt indimellem notater om farver og farvekoder. Thommesen arbejdede generelt med stor grundighed.
Markante udsmykninger
Anna Thommesen har lavet en række udsmykninger såsom til Den gamle Landstingssal på Christiansborg (1969-72) samt altertæppe, knæfald og antependium til Roskilde Domkirke (1977). På Holstebro Rådhus findes ligeledes flere af hendes tæpper. Hovedrepræsentationen af Thommesens virke befinder sig i Holstebro Kunstmuseums samling.
Det var Anna Thommesens oplevelser i naturen kombineret med materialets og teknikkens krav og muligheder, der lå bag hendes billedtæpper. De er summen af, hvad plantefarvede garner, væven, håndværksmæssig kunnen og ånd kan udtrykke kunstnerisk.