Nyhedsbrev nr. 12 - september 2016
Holstebro Kunstmuseum
 

VÆREN VÆRKET VERDEN

Lørdag den 24. september åbner vi ny udstilling. Udstillingen har titlen 'VÆREN VÆRKET VERDEN'. Det er billedkunstneren Sophie Hjerl og historiefortælleren Ingrid Hvass, der med udgangspunkt i Holstebros 50 års jubilæum som Kulturby - der blev indledt i 1966 med opstillingen af Albert Giacomettis skulptur 'Kvinde på kærre' - har skabt en spændende lys-, video- og lydinstallation i museets Færchfløj. 

Udstillingen åbnes lørdag den 24. september kl. 15 af museumsdirektør Folke Kjems.     

Læs mere
 

Efterår med masser af arrangementer

Holstebro Kunstmuseum lukker dørene op til et spændende efterår med masser af aktiviteter. Vi byder bl.a. på bogsnak om skønlitteratur og kunst, koncert med Ensemble MidtVest, foredrag om Poul Holm-Olsen og om kunsten i Nederlandene i 1600-tallet med Signe Jacobsen og en blå-rød labyrint, der fylder hele underetagen i efterårsferien.  

Læs mere
 

Ledige pladser på Hamborg-tur

Der er stadig ledige pladser på Museets og Venneforeningens tur til Hamborg i weekenden 25.-26. november 2016. På turen besøger vi bl.a. den nyrenoverede Kunsthalle Hamborg, hvor der vises en stor udstillinge med hovedværker indenfor den europæiske surrealisme, Deichtorhallen der viser en stor udstilling med tysk samtidskunst og museet for billedhuggeren Ernst Barlach, der var den kunstner, der fik flest værker ødelagt af nazisterne i 1930'ernes Tyskland.  

Læs mere
         
                                                                      

Kontakt

Museumsvej 2
DK-7500 Holstebro
9742 4518
info@holstebrokunstmuseum.dk
 
   
Afmeld nyhedsbrev